10. juli 2020
En kvinde i Guatemala City hænger et hvidt klæde op som tegn på, at hendes familie har brug for at modtage fødevarer under coronakrisen.
En kvinde i Guatemala City hænger et hvidt klæde op som tegn på, at hendes familie har brug for at modtage fødevarer under coronakrisen.
Foto: Johan Ordonez/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Verdensbank: 60 millioner presses mod ekstrem fattigdom

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Verdensbank: 60 millioner presses mod ekstrem fattigdom

Følgerne af coronakrisen kan medføre, at 60 millioner mennesker presses ud i ekstrem fattigdom.

Verden - 20. maj 2020 kl. 09:05
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Verdensbanken advarer om, at coronakrisen kan presse omkring 60 millioner mennesker ud i ekstrem fattigdom. Dermed risikerer landvindinger gennem de seneste tre år at gå tabt.

Den internationale bank har til opgave at bekæmpe fattigdom.

- Verdensbanken finansierer allerede hjælpeprogrammer i 100 af verdens lande. Den har forpligtet sig til at bruge 160 milliarder dollar (omkring 1100 milliarder kroner) over de næste 15 måneder, siger Verdensbankens formand, David Malpass.

Malpass siger, at banken venter en tilbagegang i verdensøkonomien på fem procent i år, hvilket vil have alvorlige følger for verdens fattigste lande.

- Vi anslår, at op til 60 millioner mennesker vil blive presset ud i ekstrem fattigdom, hvilket vil gøre det af med alle de fremskridt, som er sket for at mindske fattigdom i de seneste tre år. Vores prognoser tyder på dyb recession, siger Malpass.

Næsten fem millioner mennesker er blevet smittet med virusset på globalt plan. Over 300.000 er døde, siden det første tilfælde viste sig i Kina sidst i 2019.

Indtil nu har Verdensbanken under coronakrisen anvendt 5,5 milliarder dollar (37,5 milliarder kroner) på at støtte trængte sundhedssystemer og afhjælpe manglen på offentlig støtte i fattige lande.

Men Malpass understreger, at Verdensbankens indsats alene er utilstrækkelig, og han opfordrer indtrængende donorlande til at optrappe bilateral hjælp til fattigere lande.

Den 64-årrige Malpass blev for godt et år siden udnævnt som den 13. præsident for Verdensbanken.

Verdensbanken arbejder med at yde hjælp og lån til den fattigste del af verden. Aktionærerne i Verdensbanken er lande, herunder Danmark.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?