21. oktober 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Verdens mest sjældne skildpadde på randen af udryddelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Verdens mest sjældne skildpadde på randen af udryddelse

En hunskildpaddes død i en zoologisk have i Kina har svækket håbet om, at sjælden art kan overleve.

Verden - 15. april 2019 kl. 13:19
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Verdens mest sjældne skildpadde er tæt på udryddelse, efter en hunskildpadde, som antageligt var over 90 år gammel, er død i Kina.

Efter skildpaddens død i en zoologisk have, er der kun tre kendte medlemmer af arten tilbage.

Yangtze gigant blødskjoldskildpadden døde i Suzhou Zoo lørdag, skriver dagbladet Suzhou.

Hunskildpaddens død kom dagen efter, at dyrepassere i den zoologiske have gjorde et sidste forsøg på at inseminere den med kunstigt med sæd fra en hanskildpadde fra samme zoo.

- Det menes, at hannen er over 100 år, skriver avisen.

Den zoologiske have havde i adskillige år under held forsøgt at parre de to skildpadder og sikre artens overlevelse naturligt.

Der er nu iværksat grundige undersøgelser for at få fastslået dødsårsagen.

Ud over hanskildpadden i Suzhou Zoo er der nu kun to kendte medlemmer af arten tilbage. De lever vildt i Vietnam. Det vides ikke, hvilket køn de har.

Yangtze gigant blødskjoldskildpadden er den største ferskvandsskildpadde i verden. Den kan blive op til en meter lang og nå en vægt på 100 kilogram.

Skildpaddens naturlige habitat var floden Yangtze og andre vandløb i landet.

Men skildpaddernes livsbetingelser i de kinesiske vandløb er blevet stadigt forværret efter århundreders jagt, stærkt tiltagende forurening, øget skibstrafik og økologiske forstyrrelser grundet hydroelektriske dæmninger.