18. november 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vejen er banet for EU-straf mod kemivåben efter Salisbury

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejen er banet for EU-straf mod kemivåben efter Salisbury

Personer eller andre, som har ansvar for udbredelsen eller anvendelsen af kemiske våben, kan nu straffes i EU.

Verden - 15. oktober 2018 kl. 11:02
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et angreb i marts med kemiske våben i England kom som et chok for Europa. Mandag har EU-landene vedtaget en sanktionsordning i forlængelse af episoden.

På et udenrigsministermøde i Luxembourg er det mandag formelt vedtaget, at EU kan sanktionere personer og andre for både udbredelse og anvendelse af kemiske våben. Det meddeler EU's ministerråd.

Finder man, at en person, gruppe eller organisation har været involveret i at udvikle eller anvende kemiske våben, kan den eller disse sanktioneres.

Også personer, grupper eller andre, som måtte yde teknisk, finansiel eller materiel støtte kan sanktioneres.

Sanktionerne omfatter indefrysning af økonomiske midler og indrejseforbud til EU. Ordningen gælder uanset nationalitet.

4. marts i år blev den tidligere russiske dobbeltagent Sergej Skripal og hans datter fundet livløse på en bænk i den engelske by Salisbury.

Britiske myndigheder har efterfølgende konstateret, at Rusland stod bag. Det har Rusland afvist, mens briterne har fået fuld støtte i både EU og Nato til beskyldningen mod russerne.

Holland har siden fremlagt billedbeviser på, at fire russiske agenter angiveligt forsøgte at skaffe sig adgang til Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) i Haag.

Her var teknikere og eksperter i gang med at undersøge hændelsen i Salisbury. Holland udviste de pågældende agenter, som var blevet hentet af en attaché fra Ruslands ambassade.