22. september 2021
USA's præsident, Joe Biden, præsenterer torsdag en række nye tiltag for at mindske spredningen af coronavirusset.
USA's præsident, Joe Biden, præsenterer torsdag en række nye tiltag for at mindske spredningen af coronavirusset.
Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Uvaccinerede føderalt ansatte i USA skal bære mundbind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uvaccinerede føderalt ansatte i USA skal bære mundbind

USA's præsident, Joe Biden, præsenterer torsdag en række nye tiltag for at mindske spredningen af covid-19.

Verden - 29. juli 2021 kl. 22:14
Af Ritzau

Alle føderalt ansatte i USA, som ikke er blevet vaccineret mod covid-19, skal bære mundbind, når de møder fysisk arbejde. Derudover skal de holde fysisk afstand og testes ugentligt.

De samme krav vil gælde for firmaer, som er ansat til opgaver af regeringen. Den føderale regering er den største arbejdsgiver i USA.

Samlet svarer det ifølge nyhedsbureauet AFP til omkring fire millioner ansatte, der bliver underlagt kravene. Samtidig opfordres private firmaer til at følge samme model.

Det siger USA's præsident, Joe Biden, torsdag, hvor han præsenterer en række nye tiltag for at mindske spredningen af coronavirusset.

Her opfordrer han også folk til at følge et nyligt råd om at bære mundbind i høj-risikoområder, selv om de er vaccinerede.

- Vi har brug at bære mundbind for at beskytte hinanden og stoppe den hastige spredning af dette virus, mens vi arbejder på at få flere personer vaccineret, siger han.

Et andet tiltag går på få flere store børn til at blive vaccineret.

Derfor ønsker Biden, at skoledistrikter skal sørge for, at der over de kommende uger mindst en gang om ugen bliver opstillet vaccineklinikker. Det skal gøre, at flere børn fra 12 år og opefter får vaccinestik.

Han beder også amerikanske stater og lokale regeringer om at give 100 dollar - cirka 625 kroner - i kontakt betaling til alle, som bliver vaccineret mod coronavirus. Det skal få flere til at nikke ja til coronavaccinen.

Pengene kan tages ud af de penge, som er blevet givet i støtte under coronapandemien, oplyses det.

Endnu et tiltag handler om vaccination af ansatte i militæret. Biden har bedt forsvarsministeriet om at kigge på, hvordan og hvornår coronavaccination kan tilføjes listen over påkrævede vaccinationer for personer i militæret.

De første private virksomheder i USA har allerede givet meldinger om, at vaccinekrav kan komme på tale. Det gælder virksomhederne Facebook, Google og Netflix.

Google vil ifølge NBC News kræve, at alle medarbejdere, der vender tilbage til kontoret efter at have arbejdet hjemme under pandemien, skal vaccineres.

Listen af nye tiltag kommer, samtidig med at USA oplever en spredning af den mere smitsomme Delta-variant.

USA har efter mange uger med faldende smittetal oplevet en ny stigning i antallet af smittede.

Søndag advarede USA's ledende statsepidemiolog, Anthony Fauci, om at landet er på vej i den forkerte retning med hensyn til pandemien. Her pegede han også på smittestigningen og særligt udbrud med Delta-varianten.

I USA er næsten 49 procent af befolkningen færdigvaccineret mod covid-19 ifølge Our World in Data.

Synes du, at kommunen er der for dig?