24. juli 2021
22. juli 2011 blev en skæbnesvanger dag for Norge, som blev ramt af to angreb. 77 døde. Otte af bomben i Oslo og 69 ved angrebet på Utøya. (Arkivfoto).
gallery icon

Se billedserie

22. juli 2011 blev en skæbnesvanger dag for Norge, som blev ramt af to angreb. 77 døde. Otte af bomben i Oslo og 69 ved angrebet på Utøya. (Arkivfoto).
Foto: Emilio Morenatti/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Utøya spøger stadig hos de overlevende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Utøya spøger stadig hos de overlevende

22. juli er det ti år siden, at norske unge så deres venner blive skudt på en sommerlejr på øen Utøya. De overlevende kæmper stadigvæk, viser undersøgelse.

Verden - 21. juli 2021 kl. 15:45
Af Ritzau

Utøya. Man behøver næsten kun at nævne ordet, før datoen 22. juli 2011 dukker op.

Det var nemlig her, norske Anders Behring Breivik iklædt politiuniform skød løs mod unge fra Arbeiderpartiets ungdomsorganisation, AUF, under en sommerlejr på øen.

Kort tid inden havde en voldsom bombeeksplosion rystet regeringskvarteret i det centrale Oslo. En handling, Breivik også stod bag.

77 mennesker blev dræbt - 69 af dem på Utøya. 22. juli er det ti år siden, angrebene fandt sted.

De unge, som overlevede massakren, er stadig mærket af oplevelserne.

Det samme er deres forældre.

Det siger Tine Jensen, professor i klinisk psykologi ved Universitetet i Oslo og Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress, NKVTS.

Sammen med et forskningsteam har hun på fire tidspunkter undersøgt, hvordan angrebet har påvirket de overlevende og forældrene:

4-5 måneder, 14-15 måneder, 30-31 måneder og igen 8,5 år efter angrebet.

De seneste tal viser, at over en tredjedel af de unge stadig kæmper med symptomer på posttraumatisk stress, PTSD.

- De har jo grusomme vidneoplevelser og så deres venner blive skudt, siger Tine Jensen, som også tror, det har noget at sige, at de overlevende var meget unge, da det skete.

- I løbet af bare nogle timer fik de ødelagt hele følelsen af tryghed, og at verden er tryg, og at man kan stole på andre mennesker, siger hun.

- Udviklingen, hvor man bevæger sig ud i samfundet, har været vanskelig for dem, fordi denne grundlæggende tillid er borte.

De seneste tal fra undersøgelsen viser, at én ud af fem af forældrene til de overlevende har posttraumatiske stressreaktioner. Derudover kæmper flere med angst og depression. Og det er helt forståeligt, siger Tine Jensen.

- De var gennem telefonen næsten direkte vidner til, hvad der skete med deres børn.

En, der også er en del af forskningsteamet hos NKVTS, er forsker Kristin Alve Glad. Hun har også skrevet Ph.d. om den psykiske sundhed hos de overlevende.

Ifølge hende svarede deltagerne i undersøgelsen 8,5 år efter, at to ud af tre var tilbage i normal funktion i forhold til skole, studier, arbejde og eller familien. Omkring halvdelen var helt tilbage i forhold til fritid og venner.

- Det, at så mange rapporterede, at de ikke er tilbage i normal funktion næsten ti år efter terroren, viser, hvor langvarig forringelsen kan være og er for mange overlevende, skriver hun til Ritzau.

Lars Henrik Rytter Øberg var en af dem, der befandt sig på Utøya 22. juli 2011. Han mistede venner til Breiviks skud, men overlevede selv ved at kaste sig i vandet og svømme væk. I dag er han blevet diagnosticeret med posttraumatisk stress (PTSD).

- Jeg har klaret mig godt, men det går i bølger, siger den 28-årige til norske Dagbladet.

I 2015 var AUFs sommerlejr tilbage på øen. Her deltog Lars Henrik Rytter Øberg også.

- For mig er Utøya et magisk sted. I den forstand, at selv efter det grusomme, som er sket, så har øen klart skabt flere gode, nye minder, siger han til mediet.

Selv om det alene var den norske hovedstad og Utøya, der var centrum for Breiviks angreb, blev mange nordmænd indirekte påvirket. En fjerdedel af landets befolkning har berettet, at de kendte eller delvist kendte nogen, der kendte andre, der var blevet ramt af angrebet.

Det fortæller Anders Ravik Jupskås, som er seniorforsker hos Senter for ekstremismeforskning ved Universitetet i Oslo.

- Det var ikke bare et angreb, der ramte Oslo, men også en masse lokalsamfund i hele Norge, siger han.

Angrebet satte dog ikke en betydelig frygt i befolkningen for, at noget lignende skulle finde sted.

Tre uger efter det skete, svarede kun 2,5 procent ifølge Institutt for samfunnsforskning , at de var vældig bange for nye angreb i den nære fremtid. 17 procent svarede, at de var temmelig bekymrede, fortæller Jupskås.

I 2019 svarede 35 procent, at de var vældig bekymrede for terror.

- Disse høje tal handler midlertidig ikke om frygten for højreekstremisme, men bør nok ses i lyset af en række terrorangreb i europæiske lande, særligt i Frankrig.

Anders Breivik blev godt et år efter massedrabet idømt en forvaringsdom på 21 års fængsel.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022