6. august 2021
Det er i denne rumkapsel, tre personer vil befinde sig efter opsendelse 20 juli. Den ene er Amazonstifteren Jeff Bezos, den anden hans bror Mark, og så en tredje person, som lørdag med et millionbeløb på en auktion sikrede sig den sidste plads.
Det er i denne rumkapsel, tre personer vil befinde sig efter opsendelse 20 juli. Den ene er Amazonstifteren Jeff Bezos, den anden hans bror Mark, og så en tredje person, som lørdag med et millionbeløb på en auktion sikrede sig den sidste plads.
Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ukendt sikrer sig for millionbeløb rumrejse samme med Bezos

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ukendt sikrer sig for millionbeløb rumrejse samme med Bezos

Bud på auktion sikrer ukendt person den sidste plads på rumrejse sammen med Amazons stifter.

Verden - 12. juni 2021 kl. 21:14
Af Ritzau

Der var én plads tilbage, og en auktion om en rumrejse sammen med Amazons stenrige stifter, Jeff Bezos, og hans bror er lørdag vundet af en ukendt person for 28 millioner dollar (172 millioner kroner).

Rejsen, der bliver kort, skal foregå i selskabet Blue Origins rumfartøj. Et selskab, som Bezos har grundlagt og leder.

Fire minutter inde i auktions start lørdag, der kunne følges live, blev der budt over 20 millioner dollar. Og auktionen var slut syv minutter efter, at den var gået i gang.

Selv om der intet vides om vinderen af budrunden, så antages det med god grund, at det drejer sig om en særdeles velhavende rumentusiast.

Opsendelsen finder sted 20. juli fra Texas, og det er Blue Origins løfteraket New Shepard, som skal presse rumkapslen ud af jordens atmosfære.

Jeff Bezos er verdens rigeste mand og en livslang rumnørd. Han har været i kapløb med to andre rigmænd, Richard Branson og Elon Musk, om at være den første af de tre, der tager rejsen ud af jordens atmosfære.

- Lige siden jeg var fem år, har jeg drømt om at rejse i Rummet. Den 20. juli tager jeg på min første rumrejse sammen med min bror, skrev Bezos på Instagram i sidste uge.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?