23. september 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udstyr fra DTU skal lede efter liv på Mars i Nasa-mission

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udstyr fra DTU skal lede efter liv på Mars i Nasa-mission

Torsdag sendes udstyr fra Danmarks Teknologiske Universitet til Mars for at lede efter liv i Nasa-mission.

Verden - 30. juli 2020 kl. 00:06
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I en mission til Mars ledet af den amerikanske rumorganisation Nasa skal der ledes efter liv på Mars med dansk teknologi fra Danmarks Teknologiske Universitet (DTU).

DTU Space har arbejdet på udstyret i flere år, og efter planen bliver det sendt afsted torsdag eftermiddag dansk tid.

Det er en af de mest avancerede missioner til Mars nogensinde, og derfor er det stort, at DTU Space spiller en stor rolle i missionen. Det siger John Leif Jørgensen, som er professor og afdelingsleder på DTU Space og står i spidsen for DTUs bidrag til missionen.

- Det er Nasas største mission de her år. Det her er de absolut bedste universitetsgrupper i hele verden, som er samlet om det her.

- Og at DTU Space er udvalgt af Nasa er meget stort, siger han.

Der sendes et køretøj - en Marsrobot - og en lille helikopter til Mars.

DTU Space har leveret et kamera-system til Marsrobotten, der sidder på robottens arm, og blandt andet skal undersøge, hvad klipper består af for at undersøge tidligere liv på planeten.

- Vi bidrager med instrumentet Pixl, som er et røntgenfluorescens-mikroskop, der kan rettes mod klipper, hvorefter vores kamera tager billeder af overfladerne.

- Så kan vi analysere klippestykker og sten for at se efter eksempelvis bakterieslim. Det kan vise, om der har været liv på Mars, siger han.

Kameraet kan undersøge materiale helt ned til størrelsen på et sandkort og er derfor effektiv til at søge efter tegn på, om der tidligere har eksisteret liv.

Mars mistede sin atmosfære for tre milliarder år siden, da den tabte sit magnetfelt, og derfor er der ifølge Jørgensen dårlige betingelser for, at der findes levende liv på planeten i dag.

- Betingelserne for liv på overfladen på Mars er dårlig, fordi der helst skal være flydende vand, hvis der skal være liv.

- Vi forventer ikke at finde levende liv deroppe nu, men vi har designet udstyr til at se, om der er tegn på fossilt liv, som kan betyde, at der har været liv tidligere. Jeg tror på det. Men tro er ikke nok i videnskaben. Derfor sender vi udstyr derop, siger han.

Det er en ubemandet mission, som efter planen skal sendes i rummet fra Cape Canaveral i Florida torsdag.

Opsendelsen kan udskydes af tekniske, vejrmæssige eller andre årsager frem til 15. august.

Udstyret skal rejse cirka 500 millioner kilometer, før det er fremme på Mars. Det ventes at tage syv måneder.

Missionen Mars 2020 er en omfattende mission, der koster omkring 13 milliarder kroner.

Har debatten om sexisme taget overhånd?