17. januar 2021
Europaparlamentariker Morten Løkkegaard (V) sidder i det udvalg, der arbejder med bekæmpelse af desinformation, og han ser gode ting i EU-Kommissionens handlingsplann, men han er bekymret for, om det kan true ytringsfriheden.
Europaparlamentariker Morten Løkkegaard (V) sidder i det udvalg, der arbejder med bekæmpelse af desinformation, og han ser gode ting i EU-Kommissionens handlingsplann, men han er bekymret for, om det kan true ytringsfriheden.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udspil fra EU blæser til krig mod desinformation på nettet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udspil fra EU blæser til krig mod desinformation på nettet

- Vi kan ikke tage demokratiet for givet, siger EU-kommissær Vera Jourova, som har ansvar for EU-værdier.

Verden - 03. december 2020 kl. 17:03
Af Ritzau

EU-Kommissionen har torsdag præsenteret en handlingsplan til bekæmpelse af desinformation på nettet. Den skal også styrke frie valg og uafhængige medier, og på det område skuffer den ifølge dansk parlamentariker.

Blandt andet vil EU-Kommissionen til foråret fremsætte retningslinjer til internetplatforme om, hvordan de skal øge indsatsen mod desinformation.

- Fakta må skilles fra fiktion. Frie medier og civilsamfundet skal kunne deltage i debatten uden ondsindet indblanding, siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i en skriftlig udtalelse om planen.

Kommissionen ønsker også at ændre reglerne for finansiering af partier i EU-landene. Det er et punkt, hvor Danmark i en rapport fra EU-Kommissionen i efteråret fik kritik.

En lignende kritik er tidligere udtalt flere gange fra Europarådet, som er en international organisation, der ikke har noget med EU at gøre.

Med handlingsplanen ønsker EU-Kommissionen mere åbenhed om politiske annoncer. Man vil præsentere tiltag for at forhindre, at valg kan påvirkes af kampagner med desinformation.

Blandt andet vil man afsløre de metoder, der benyttes, så de mister deres effekt. Man vil også udvide og slibe indholdet i værktøjskassen skarpere.

Det kan være i form af sanktioner mod personer eller grupper, der flere gange i træk spreder desinformation.

- Vi kan ikke tage demokratiet for givet, siger EU-kommissær Vera Jourova, som har ansvar for EU-værdier.

Europaparlamentariker Morten Løkkegaard (V) sidder i det udvalg, der arbejder med bekæmpelse af desinformation.

Han ser udspillet fra EU-Kommissionen som et vigtigt skridt på vejen. Han fremhæver øget åbenhed om medieejerskab og politiske kampagner finansieret fra tredjelande som gode tiltag.

Han savner dog penge til beskyttelse af journalister mod trusler og vold. Det har der været en del nylige eksempler på. Blandt andet er flere blevet dræbt i forbindelse med opgaver de seneste tre år.

- Desværre skuffer udspillet på særligt på et punkt. Kommissionen præsenterer ikke en ny EU-pulje til at fremme undersøgende journalistik, og det ærgrer mig meget. Det er nødvendigt at støtte god og uafhængig journalistik, siger han.

Desuden er parlamentarikeren bekymret over, om det, at man vil gøre hadtale til en "EU-forbrydelse", kan få negative konsekvenser for ytringsfriheden.

I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?