{nocache:1ac2bb32a5b6abe1667c3e6ff037f935#0}
22. april 2018
Den amerikanske ambassadør i Panama, John Feeley, har sagt op, da han ikke længere føler, at han kan arbejde for Trump.
Den amerikanske ambassadør i Panama, John Feeley, har sagt op, da han ikke længere føler, at han kan arbejde for Trump.
Foto: Reuters/Eliana Aponte
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: USA's ambassadør i Panama trækker sig i protest mod Trump

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

USA's ambassadør i Panama trækker sig i protest mod Trump

John Feeley, USA's ambassadør i Panama, føler ikke længere, at han kan tjene under præsident Trump.

Verden - 12. januar 2018 kl. 19:53
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den amerikanske ambassadør i Panama, John Feeley, trækker sig, da han ikke længere føler, at han kan arbejde under præsident Donald Trump.

John Feeley er tidligere helikopterpilot i marinekorpset. Og han er én af det amerikanske udenrigsministeriums eksperter i Latinamerika.

arrow Læs også: Top-republikaner: Trumps "lortelande"-udtalelser er uheldige

- Som embedsmand har jeg underskrevet en erklæring om at tjene præsidenten og hans administration trofast på en apolitisk måde - selv når jeg måske ikke er enig i visse emner, skriver han i sit aftrædelsesbrev, som nyhedsbureauet Reuters har fået læst op.

- Mine instruktioner gjorde det klart, at hvis jeg ikke troede, at jeg kunne det, ville jeg være nødt til at trække mig. Den tid er kommet, lyder det.

Det amerikanske udenrigsministerium fik meldingen om ambassadørens exit 27. december.

Ambassadørens afgang er ifølge amerikanske embedsmænd derfor ikke en reaktion på, at Trump skal have kaldt Haiti og afrikanske nationer for "lortelande" på et møde torsdag.

En talskvinde fra Udenrigsministeriet bekræfter Feeleys aftrædelse.

Hun oplyser, at han har informeret Det Hvide Hus, Udenrigsministeriet og regeringen i Panama om, at han træder tilbage af personlige årsager 9. marts i år.

Talsmand Steve Goldstein fortæller ligeledes, at Feeley forlader sin post af personlige årsager.

- Alle har en grænse, som de ikke kan krydse. Hvis ambassadøren føler, at han ikke længere kan tjene præsidenten (...) så har han truffet den rigtige beslutning for sig selv, og vi respekterer det, siger han.

arrow Trumps "lortesteder" svarer igen: Racistisk og forkasteligt
12. januar 2018 kl. 16:41 Opdateret: kl. 16:42
arrow Trump afviser lorteland-udtalelse: Sådan sagde jeg ikke
12. januar 2018 kl. 14:54 Opdateret: kl. 14:56
arrow Trump kalder Haiti og lande i Afrika lortesteder
12. januar 2018 kl. 08:25 Opdateret: kl. 08:26