22. juni 2021
En mand tilhørende uighur-mindretallet under en demonstration i Tyrkiet tidligere på året. Onsdag har USA's FN-ambassadør talt med store bogstaver og kritiseret Kina for behandlingen af det muslimske mindretal. (Arkivfoto)
gallery icon

Se billedserie

En mand tilhørende uighur-mindretallet under en demonstration i Tyrkiet tidligere på året. Onsdag har USA's FN-ambassadør talt med store bogstaver og kritiseret Kina for behandlingen af det muslimske mindretal. (Arkivfoto)
Foto: Omer Kuscu/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: USA til Kina: Stop folkedrab på uighurer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

USA til Kina: Stop folkedrab på uighurer

USA, Storbritannien og Tyskland kræver stop for Kinas undertrykkelse af uighurer. Kina afviser kritikken.

Verden - 12. maj 2021 kl. 22:33
Af Ritzau

- I Xinjiang-provinsen bliver folk tortureret. Kvinder bliver tvangssteriliseret.

- De tvinges til at arbejde, til de segner, med at fremstille tøj og varer på statens befaling.

Ordene kommer fra USA's FN-ambassadør, Linda Thomas-Greenfield, på et møde om det muslimske mindretal uighurerne, der bor i den kinesiske provins Xinjiang.

Thomas-Greenfield vakte kinesisk vrede, da hun brugte ordet folkedrab om den måde, Kina behandler dette mindretal.

- Vi vil blive ved med at støtte og råbe op om det, indtil Kinas regering stopper sine forbrydelser mod menneskeheden og folkedrabet på uighurerne og andre mindretal i Xinjiang, lyder det fra USA's FN-ambassadør.

Det er dog ikke første gang, at USA anvender betegnelsen folkedrab om Kinas undertrykkelse af mindretallet. Det skete første gang under præsident Donald Trumps ledelse.

Menneskeretsgrupper vurderer, at op mod en million uighurer er spærret inde i såkaldte genopdragelseslejre i provinsen.

Andre FN-ambassadører rettede også en skarp kritik af Kina ved onsdagens møde i FN om det muslimske mindretals situation i Kinas Xinjiang-provins.

- Der er beviser på vilkårlige massefængslinger, forsvindinger og tilfælde af tortur, siger den britiske FN-ambassadør, Barbara Woodward.

- Vi er her i dag for at se på de fakta. Og for at bede Kina om at give omgående, meningsfuld og uhindret adgang til FN's højkommissær for menneskerettigheder og hendes stab, siger Woodward.

Videokonferencen om uighurernes situation var arrangeret af Tyskland, Storbritannien, USA og menneskeretsorganisationen Human Rights Watch. Deltagerne hørte også direkte fra nogle af de uighurer, der lever i Xinjiang.

Kina havde krævet, at konferencen blev aflyst. Den er "baseret på rene løgne og politisk forudindtagethed", hævder Kina.

Den kinesiske FN-delegation skriver i en udtalelse, at "den nuværende situation i Xinjiang er den bedste nogensinde".

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?