4. juni 2020
USA's præsident, Donald Trump (th.), har meldt ud, at USA er klare til et modsvar mod de ansvarlige. Irans præsident, Hassan Rouhani (tv.).
USA's præsident, Donald Trump (th.), har meldt ud, at USA er klare til et modsvar mod de ansvarlige. Irans præsident, Hassan Rouhani (tv.).
Foto: Nicholas Kamm, Ho/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: USA er klar til modsvar efter angreb på saudisk olieanlæg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

USA er klar til modsvar efter angreb på saudisk olieanlæg

USA's præsident, Donald Trump, afventer Saudi-Arabiens bud på, hvem der står bag angrebene på olieanlæg.

Verden - 16. september 2019 kl. 02:42
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

USA er klar til et modsvar efter lørdagens angreb mod saudiske olieanlæg.

Det skriver USA's præsident, Donald Trump, på Twitter natten til mandag.

- Der er grund til at tro, at vi kender gerningsmændene. Vi er klar, afhængig af bekræftelse, men vi venter på at høre, hvem Saudi-Arabien mener, der står bag angrebet, og under hvilke vilkår vi bør fortsætte, skriver Trump.

Det er første gang, at Trump har antydet et muligt militært modsvar til angrebet, der midlertidigt har ødelagt halvdelen af Saudi-Arabiens olieproduktion.

Efter angrebet sagde en talsmand for de iranskstøttede houthi-oprørere i Yemen, som en saudiskledet koalition har bekriget i fem år, at bevægelsen stod bag de ti droneangreb på olieanlæggene i det vestlige Saudi-Arabien.

Efterfølgende skrev USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, på Twitter, at han mener, at Iran står bag angrebet.

Det fik Irans udenrigsministerium til at kritisere USA.

- Sådanne nyttesløse og blinde beskyldninger og bemærkninger er uforståelige og meningsløse, sagde talsmand for ministeriet Abbas Mousavi ifølge nyhedsbureauet AFP.

Irak har også benægtet at være involveret.

Saudi-Arabien har endnu ikke meldt officielt ud, hvem landet mener er ansvarlig.

Kronprinsen, Mohammed bin Salman, har sagt, at Saudi-Arabien er "klar til at svare igen på dette terrorangreb."

Prisen på råolie er steget med over ti procent efter lørdagens droneangreb.

I august havde Saudi-Arabien, som er verdens største eksportør af olie, en dagsproduktion på 9,85 millioner tønder.

arrow Læs også: FAKTA: Her er sagen om droner til Islamisk Stat
arrow Dyrere oliepris kan koste familier 1000 kroner ekstra årligt
16. september 2019 kl. 08:44 Opdateret: kl. 08:46
arrow Prisen på råolie ryger i vejret efter angreb i Saudi-Arabien
16. september 2019 kl. 00:43 Opdateret: kl. 00:44
arrow FN fordømmer droneangreb på olieanlæg i Saudi-Arabien
15. september 2019 kl. 19:28 Opdateret: kl. 19:30
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?