8. december 2019
Pro-demokratiske demonstranter med laserlys stod onsdag over for politifolk i  Sham Shui Po området i Hong Kong, hvor situaionen er spændt efter millioner igennem ti uger har deltaget i aktioner for mere demokrati.
Pro-demokratiske demonstranter med laserlys stod onsdag over for politifolk i Sham Shui Po området i Hong Kong, hvor situaionen er spændt efter millioner igennem ti uger har deltaget i aktioner for mere demokrati.
Foto: Manan Vatsyayana/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: USA er bekymret over paramilitære styrker nær Hongkong.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

USA er bekymret over paramilitære styrker nær Hongkong.

USA opfordrer Kina til at leve op til dets forpligtelser og tillade høj grad af selvstyre i Hongkong.

Verden - 14. august 2019 kl. 20:39
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

USA udtrykker dyb bekymring over, at Kina har sendt paramilitære styrker til grænsen til Hongkong.

En talsmand for USA's udenrigsministerium siger, at det er vigtigt, at Hong Kongs regering respekterer ytringsfrihed og retten til at holde fredelige møder.

Talsmanden siger, at USA er dybt bekymret over rapporter om, at paramilitære styrker er rykket tæt på Hongkongs grænse.

- USA opfordrer indtrængende Kina til at leve op til dets forpligtelser og tillader, at Hongkong bevarer en høj grad selvstyre, hedder det.

Præsident Donald Trump sagde tirsdag, at det amerikanske efterretningsvæsen har orienteret ham om, at Kina har rykket soldater tæt på grænsen til Hongkong.

I Paris opfordrer den franske udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, til at genoptage forhandlinger med demonstranterne om en fredelig løsning på den nuværende krise.

- Jeg opfordrer alle parter - og navnlig myndighederne i Hongkong - til at genoptage en dialog for at finde frem til en fredelig løsning og få bragt den eskalerende vold til afslutning, siger Le Drian.

Protesterne i Hongkong udgør en af de hidtil største udfordringer for Kinas magtfulde præsident, Xi Jinping.

Kina kaldte tidligere onsdag demonstrationer i Hongkongs lufthavn for "terrorlignende handlinger". Det skete, efter at to personer angiveligt er blevet banket af en gruppe demonstranter i lufthavnen natten til onsdag dansk tid.

- Vi fordømmer på det kraftigste disse terrorlignende handlinger, sagde Xu Luying, der er talsmand for det kinesiske kontor i Beijing, som tager sig af anliggender i Hongkong og Macau, i en meddelelse.