20. oktober 2018
USA's præsident, Donald Trump, annoncerede natten til lørdag dansk tid, at USA sammen med Storbritannien og Frankrig har beordret angreb i Syrien.
USA's præsident, Donald Trump, annoncerede natten til lørdag dansk tid, at USA sammen med Storbritannien og Frankrig har beordret angreb i Syrien.
Foto: Reuters/Yuri Gripas
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: USA angriber Syrien sammen med Storbritannien og Frankrig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

USA angriber Syrien sammen med Storbritannien og Frankrig

Et stort koordineret angreb i Syrien er afsluttet, siger stabschef i USA. Ingen yderligere angreb er på vej.

Verden - 14. april 2018 kl. 03:09
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

USA's præsident, Donald Trump, har i samarbejde med Storbritannien og Frankrig beordret angreb mod udvalgte mål i Syrien.

Det siger præsidenten på en pressekonference i Det Hvide Hus fredag aften lokal tid (lørdag klokken 03.00 dansk tid).

arrow Læs også: Ekspert om angreb: Vesten valgte de oplagte våben

Den britiske premierminister, Theresa May, bekræfter kort tid senere, at briterne deltager i aktionen i Syrien.

- Jeg har godkendt, at væbnede britiske styrker udfører koordinerede og målrettede angreb for at svække det syriske regimes evne til at udføre kemiske angreb, siger Theresa May ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Også Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har bekræftet, at franske styrker deltager i den militære aktion.

Det koordinerede angreb er et modsvar på sidste weekends formodede kemiske angreb i Douma. USA, Storbritannien og Frankrig mener alle, at Bashar al-Assads syriske styre stod bag angrebet.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters blev der allerede kort efter præsidentens udmelding hørt adskillige eksplosioner i Syriens hovedstad, Damaskus.

Et laboratorium i Damaskus og flere militærbaser er blandt andet blevet ramt i angrebet. Det oplyser observatørgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (SOHR) ifølge Reuters.

Der er samtidig meldinger om, at det syriske luftvåben har svaret igen på "aggressionen" fra det koordinerede angreb.

- Det syriske luftvåben har blokeret den amerikanske, britiske og franske aggression mod Syrien, lyder det i en erklæring fra det syriske stats-tv.

Stabschef Joseph Dunford siger på en pressekonference omkring klokken 04.00 dansk tid, at det koordinerede angreb er afsluttet.

USA's forsvarsminister, Jim Mattis, bekræfter, at angrebet er et "engangsangreb". Ingen yderligere angreb er på vej, siger han.

Medlemmerne i FN's Sikkerhedsråd har de seneste dage været samlet for at diskutere, hvordan man skulle svare på det formodede kemiske angreb.

Rådet kom ikke frem til en beslutning, før USA, Frankrig og Storbritannien nu altså har valgt at sætte militære angreb ind mod styret i Syrien.

arrow Angreb er blus på bålet for Syriens Bashar al-Assad
14. april 2018 kl. 12:40 Opdateret: kl. 12:42
arrow Frankrig udgiver rapport om kemisk angreb i Syrien
14. april 2018 kl. 11:33 Opdateret: kl. 11:34
arrow Syrere demonstrerer i protest mod Vestens luftangreb
14. april 2018 kl. 11:24 Opdateret: kl. 11:26