14. november 2019
Tyrkiske kampvogne og andre militærkøretøjer holder lørdag ved grænsen til Syrien i Sanliurfa-provinsen. Kampvogne udgør en del af det tyske salg af militært udstyr til Tyrkiet.
Tyrkiske kampvogne og andre militærkøretøjer holder lørdag ved grænsen til Syrien i Sanliurfa-provinsen. Kampvogne udgør en del af det tyske salg af militært udstyr til Tyrkiet.
Foto: Murad Sezer/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tyskland og Frankrig lukker for våbeneksport til Tyrkiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tyskland og Frankrig lukker for våbeneksport til Tyrkiet

Flere lande stopper våbensalg til Tyrkiet på grund af offensiv. EU's udenrigsministre drøfter sagen mandag.

Verden - 12. oktober 2019 kl. 15:47
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Både Tyskland og Frankrig følger Norge og Hollands eksempler og stopper for våbeneksport til Tyrkiet. Der sker på grund af tyrkernes militære offensiv i det nordlige Syrien mod de kurdiskledede styrker der.

- På baggrund af den tyrkiske militære offensiv vil regeringen ikke udstede nogen nye tilladelser til militært udstyr, der kan bruges af Tyrkiet i Syrien, siger den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ifølge sin talskvinde.

arrow Læs også: Observatør: Tyrkiskstøttede oprørere dræber ni civile

Ligesom i det hollandske tilfælde vil forbuddet dog være betinget af, at de pågældende våben kan bruges af tyrkerne til deres operation i det nordlige Syrien.

Også Frankrig har suspenderet al våbeneksport til Tyrkiet, skriver det franske forsvarsministerium og udenrigsministerium i en fælles meddelelse lørdag aften.

- I forventning om en afslutning på denne offensiv har Frankrig besluttet at suspendere alle planer om at eksportere våben til Tyrkiet, der kan benyttes i denne offensiv, lyder det fra de franske ministerier.

- Denne beslutning er med omgående effekt.

EU's udenrigsministre vil koordinere deres holdninger til sagen på et møde i Luxembourg mandag, lyder det i den franske meddelelse.

I de første fire måneder af i år har Tyrkiet modtaget våben fra Tyskland til en værdi af 184 millioner euro, svarende til knap 1,4 milliarder kroner, viser tal fra den tyske avis Bild am Sonntag.

Sidste år eksporterede Tyskland våben for 243 millioner euro (1,8 milliarder kroner) til Tyrkiet. Det er næsten en tredjedel af den tyske våbeneksport, skriver avisen.

Onsdag annoncerede den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, at det tyrkiske militær sammen med allierede militser i området var gået i gang med en militær offensiv rettet mod de kurdiskledede styrker i området.

Ud over Norge og Holland har den svenske regering bedt Riksdagen om støtte til at stille sig i spidsen for en EU-embargo mod Tyrkiet.

Den tyrkiske offensiv har medført kraftig fordømmelse fra flere sider og advarsler om mulige sanktioner fra USA og EU.

arrow Billeder: Tusinder af kurdere demonstrerede mod tyrkiske bomber
12. oktober 2019 kl. 16:57 Opdateret: kl. 20:54
arrow Over 100.000 er flygtet fra tyrkisk offensiv
12. oktober 2019 kl. 16:32 Opdateret: kl. 16:34
arrow Over 100 soldater dræbt i tyrkisk offensiv mod kurdere
12. oktober 2019 kl. 09:59 Opdateret: kl. 10:00