28. september 2021
Oversvømmelserne har ført store ødelæggelser med sig. Her er det i Schuld i Ahrweiler-distriktet, som er blandt de områder, der er hårdest ramt.
Oversvømmelserne har ført store ødelæggelser med sig. Her er det i Schuld i Ahrweiler-distriktet, som er blandt de områder, der er hårdest ramt.
Foto: Bernd Lauter/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tyske oversvømmelser har kostet over 100 mennesker livet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tyske oversvømmelser har kostet over 100 mennesker livet

Oversvømmelser i Tyskland og Belgien har kostet mindst 118 personer livet ifølge myndigheders optællinger.

Verden - 16. juli 2021 kl. 07:48
Af Ritzau

Mindst 103 personer har mistet livet i forbindelse med de massive oversvømmelser i det vestlige Tyskland.

Det viser den seneste optælling fra myndigheder fredag middag.

Dermed fortsætter dødstallet for det voldsomme vejr med at stige.

arrow Læs også: Tyskland-præsident kræver klimakamp efter oversvømmelser

Dødstallet fredag er blandt andet steget i delstaten Rheinland-Pfalz, hvor det har nået 60. Tidligere fredag var tallet opjusteret fra 28 til 50.

- Vi sørger over 60 døde i øjeblikket, siger delstatsleder Malu Dreyer.

Derudover er det steget i Nordrhein-Westfalen fra 31 torsdag til 43 fredag ifølge myndigheder.

De voldsomme oversvømmelser er opstået efter kraftige regnskyl i specielt det vestlige Tyskland, Holland og Belgien de sidste mange dage.

Også i Belgien har oversvømmelserne kostet liv. Her er mindst 15 omkommet, og mere end 21.000 personer er uden elektricitet i regionen Vallonien.

Dermed har mindst 118 personer mistet livet i forbindelse med oversvømmelserne.

Ud over de mindst 103 dødsofre i Tyskland er der også mange meldinger om savnede.

I det hårdt ramte Ahrweiler-distrikt i Rheinland-Pfalz mangler myndighederne at redegøre for omkring 1300 personer, men det høje antal skyldes sandsynligvis manglende mobildækning i området. Det oplyser lokale myndigheder til avisen Bild.

Antallet af dødsofre som følge af oversvømmelserne vil formentlig stige yderligere over de kommende dage.

Det frygter både forbundskansler Angela Merkel og Roger Lewentz, som er indenrigsminister i Rheinland-Pfalz.

- Jeg frygter, at vi først de kommende dage vil se det fulde omfang af katastrofen, sagde Merkel torsdag fra Washington D.C. i USA, hvor hun mødtes med præsident Joe Biden.

Her lovede hun også, at den tyske regering vil hjælpe med redningsindsatser og genopbygningen af områderne, der er ramt af ødelæggelser.

Den tyske regering "vil ikke efterlade jer alene i denne svære og frygtelige tid", lød det fra Merkel.

Ifølge vejrudsigter vil de voldsomme regnskyl fortsætte med at plage områderne med oversvømmelser fredag.

arrow Danskere i oversvømmede områder bør holde sig orienteret
16. juli 2021 kl. 12:34 Opdateret: kl. 12:36
arrow Danmark kan hjælpe med pumper og sandsække i Tyskland
16. juli 2021 kl. 12:21 Opdateret: kl. 12:22
arrow Beredskabschef: Oversvømmelser er aldrig set værre i Europa
16. juli 2021 kl. 11:58 Opdateret: kl. 12:00
Stemmer du til kommunalvalget i år?