18. november 2018
En sikkerhedsvagt lukker gitterporten til, efter en bil er ankommet til Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul fredag.
En sikkerhedsvagt lukker gitterporten til, efter en bil er ankommet til Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul fredag.
Foto: Murad Sezer/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tyrkiske anklagere afhører ansatte på saudisk konsulat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tyrkiske anklagere afhører ansatte på saudisk konsulat

Tyrkiske myndigheder udvider efterforskningen i sagen om den forsvundne saudiarabiske journalist.

Verden - 19. oktober 2018 kl. 18:13
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tyrkiske anklagere har fredag afhørt 15 medarbejdere på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul.

Teknikere, bogholdere, konsulens chauffør og flere andre ansatte er blevet spurgt ind til sagen om den forsvundne journalist Jamal Khashoggi, oplyser kilder til det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu.

arrow Læs også: Medie: Kronprinsens højre hånd beordrede drab på Khashoggi

En bil kørte fra konsulatet med flere passagerer om bord, skriver flere medier på stedet.

Det er uklart, om det var de ansatte, der blev kørt til afhøring på chefanklagerens kontor.

Flere tyrkiske aviser har viderebragt forlydender om, at Khashoggi blev udsat for tortur og derpå dræbt inde i konsulatbygningen. Men tyrkisk politi og anklagemyndighed har endnu ikke offentliggjort detaljer fra efterforskningen.

Samtidig efterforsker tyrkisk politi, om liget af Khashoggi er blevet bragt til en skov uden for Istanbul efter det formodede drab tidligere på måneden, siger en tyrkisk embedsmand til nyhedsbureauet AP.

Politiet fokuserer på to biler, der forlod konsulatet den 2. oktober, samme dag som Khashoggi gik ind på konsulatet og tilsyneladende ikke kom ud igen.

Den ene bil kørte til Belgrad-skoven 15 kilometer fra konsulatet. Det er et stort skovområde, som selv de lokale jævnligt farer vild i.

Den anden bil kørte til byen Yalova, der ligger tæt på Istanbul, siger den unavngivne embedsmand.

Det er ikke umiddelbart klart, om tyrkisk politi allerede har foretaget en eftersøgning i dette område.

Tyrkiske medier har suppleret deres rapporter, om at Khashoggi blev mishandlet og dræbt på konsulatet, med overvågningsbilleder, der viser saudiarabere, som angiveligt blev fløjet til Tyrkiet for at skaffe journalisten af vejen.

Saudi-Arabien betegner disse anklager som grundløse, men har endnu ikke forklaret, hvad der kan være sket med Khashoggi.

USA's præsident, Donald Trump, erkendte torsdag, at det "bestemt ser ud", som om Khashoggi er blevet dræbt

Sagen har udviklet sig til en alvorlig krise for den saudiske kronprins, Mohammed bin Salman.

arrow Samuelsen indkalder saudiarabisk ambassadør
23. oktober 2018 kl. 11:50 Opdateret: kl. 11:52
arrow Erdogan: Journalistdrab var planlagt af embedsmænd
23. oktober 2018 kl. 11:27 Opdateret: kl. 11:28
arrow Saudisk minister lover sandhed i efterforskning af drab
23. oktober 2018 kl. 08:48 Opdateret: kl. 08:50