16. oktober 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tyrkiet kalder EU uretfærdig i vurdering af medlemskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tyrkiet kalder EU uretfærdig i vurdering af medlemskab

EU mener, at Tyrkiet har fjernet sig fra muligheden for medlemskab. Tyrkiet kalder det uretfærdigt.

Verden - 17. april 2018 kl. 20:31
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tyrkiet føler sig uretfærdigt behandlet af EU, siger Bekir Bozdag, en talsmand for regeringen i Ankara.

Udmeldingen kommer som en reaktion, efter at EU tirsdag har meddelt, at Tyrkiet ikke flytter sig tættere på at kunne blive optaget i EU.

EU-Kommissionen er kommet med sin holdning til Tyrkiet i forbindelse med den årlige status over EU's udvidelsesproces.

EU åbnede forhandlinger om optagelse med Tyrkiet tilbage i 2005. Men de forhandlinger er gået helt i stå.

- Vores analyser viser desværre, at landet fortsætter med at tage store skridt væk fra unionen, lød det tidligere tirsdag fra EU's udvidelseskommissær, Johannes Hahn.

Han sagde, at det især er forholdene for retsstaten og de grundlæggende rettigheder, der er blevet forværret i Tyrkiet.

- Kommissionen har igen og igen opfordret Tyrkiet til at vende udviklingen så hurtigt som muligt, siger Hahn.

Bekir Bozdag siger som reaktion, at EU ikke kan skjule en uretfærdig behandling af Tyrkiet.