16. september 2019
Præsident Erdogan mener, at den landflygtige prædikant Fethullah Gülen står bag et mislykket kupforsøg mod ham for godt tre år siden. Titusindvis af mennesker har været anholdt eller fængslet på mistanke om, at de er en del af Gülens netværk. (Arkivfoto)
Præsident Erdogan mener, at den landflygtige prædikant Fethullah Gülen står bag et mislykket kupforsøg mod ham for godt tre år siden. Titusindvis af mennesker har været anholdt eller fængslet på mistanke om, at de er en del af Gülens netværk. (Arkivfoto)
Foto: Murat Cetinmuhurdar/Presidential/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tyrkiet beordrer over 200 militærfolk anholdt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tyrkiet beordrer over 200 militærfolk anholdt

Tyrkiet vil fortsætte de omstridte masseanholdelser efter det mislykkede kupforsøg mod Erdogan i 2016.

Verden - 14. september 2019 kl. 09:34
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tyrkiet har beordret 223 militærfolk anholdt. De mistænkes for at have forbindelse til et netværk, der anklages for at stå bag et mislykket kupforsøg for tre år siden.

Det rapporterer den tyrkiske tv-station TRT Haber lørdag.

De 223 mistænkte er fordelt på 49 provinser i Tyrkiet og i det nordlige Cypern.

100 af dem er fra hæren, 41 fra luftvåbnet og 32 fra flåden. Det er ikke oplyst, hvor de resterende hører til.

Præsident Recep Tayyip Erdogan anklager prædikanten Fethullah Gülen, der i de seneste 20 år har levet i selvvalgt eksil i USA, for at have orkestreret kupforsøget i juli 2016.

Gülen har gentagne gange afvist, at han skulle have noget med det at gøre.

I de godt tre år, der er gået siden det mislykkede kupforsøg, har over 77.000 mennesker været fængslet.

Omkring 150.000 militærfolk, embedsmænd, universitetsansatte og mange andre er enten blevet fyret eller suspenderet fra deres job.

Vestlige lande og en lang række menneskeretsorganisationer har rettet en kraftig kritik mod Tyrkiets regering for de mange anholdelser. De mener, at Erdogan har brugt kupforsøget som en lejlighed til at slå hårdt ned på sine politiske modstandere.

Den tyrkiske regering har forsvaret de mange anholdelser og afskedigelser. Regeringen mener, at det er en nødvendig reaktion på den sikkerhedstrussel, som Tyrkiet angiveligt står overfor.

Erdogan har endvidere lovet, at han vil knuse Gülens netværk. Han har bedt USA om at udlevere Gülen, hvilket foreløbig er blevet afvist.