24. oktober 2021
Tunesiens præsident, Kais Saied, har vedtaget at give præsidenten mere magt på bekostning af resten af landets myndigheder. (Arkivfoto)
Tunesiens præsident, Kais Saied, har vedtaget at give præsidenten mere magt på bekostning af resten af landets myndigheder. (Arkivfoto)
Foto: Fethi Belaid/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tunesiens præsident giver sig selv næsten ubegrænset magt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tunesiens præsident giver sig selv næsten ubegrænset magt

Præsident Kais Saied kan udstede lovtekster via dekreter og udpege en regering uden indblanding fra andre.

Verden - 22. september 2021 kl. 23:19
Af Ritzau

Tunesiens præsident, Kais Saied, har onsdag erklæret, at han vil give præsidenten mere magt og ignorere dele af forfatningen.

Saied har mere eller mindre haft den fulde magt i Tunesien siden 25. juli, hvor han fyrede premierministeren og suspenderede parlamentet.

Saied har forsvaret sine handlinger ved at henvise til en national nødsituation. Hans modstandere kalder det et kup.

Kais Saieds indgriben i det politiske system har undermineret de fremskridt, der er blevet taget i Tunesien som følge af landets revolution i 2011.

Revolutionen satte en stopper for et mangeårigt enevældigt styre og udløste det arabiske forår.

Efterhånden som ugerne er gået siden 25. juli, er Saied kommet under et stigende pres fra tunesiske politikere og vestlige partnere for at udpege en premierminister samt forklare, hvordan han agter at komme ud af krisen.

Men de tiltag, præsidenten har præsenteret onsdag, går langt ud over de skridt, han tog i juli, og giver præsidenten næsten ubegrænset magt.

De nye regler tillader Kais Saied at udstede "lovtekster" via dekreter, udpege en regering og fastsætte dens politiske kurs samt træffe grundlæggende beslutninger uden indblanding fra andre.

Derudover vil det valgte parlament, han suspenderede i juli ved hjælp af en omstridt fortolkning af forfatningen, ikke kun forblive suspenderet. Parlamentets medlemmer vil også stoppe med at få udbetalt løn, ligesom at de vil blive frataget deres politiske immunitet overfor retsforfølgelse.

Kais Saied har ikke sat nogen tidsbegrænsning på sin magtovertagelse, men siger, at han vil nedsætte et udvalg, der skal hjælpe med at udarbejde ændringer af forfatningen fra 2014.

Dette skal ifølge præsidenten munde ud i "et rigtigt demokrati, hvor folket i sandhed er suverænt".

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?