4. juli 2020
USA's præsident, Donald Trump, holder vælgermøde i Manchester, New Hampshire. Det sker aftenen før (lokal tid) Demokraternes primærvalg i delstaten.
USA's præsident, Donald Trump, holder vælgermøde i Manchester, New Hampshire. Det sker aftenen før (lokal tid) Demokraternes primærvalg i delstaten.
Foto: Jonathan Ernst/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trump opfordrer uafhængige til at stemme på svageste demokrat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trump opfordrer uafhængige til at stemme på svageste demokrat

Donald Trump holder forud for primærvalget i New Hampshire tale for vælgere. Her nedgør han konkurrenterne.

Verden - 11. februar 2020 kl. 05:43
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

USA's præsident, Donald Trump, opfordrer uafhængige vælgere til at stemme på "den svageste demokrat" ved primærvalget i New Hampshire.

Det siger han på et vælgermøde mandag aften lokal tid, dagen inden primærvalget i den amerikanske delstat. Det skriver flere amerikanske medier herunder CBS News.

Samtidig benytter den republikanske præsident lejligheden til at udstille og latterliggøre sine demokratiske modstandere.

- Mit eneste problem er, at jeg prøver at finde ud af, hvem deres svageste kandidat er. Jeg synes, de er svage alle sammen, siger Donald Trump og tilføjer:

- De ved slet ikke, hvad de laver. De kan ikke engang finde ud af at tælle deres stemmer.

Det siger han med henvisning til tekniske problemer, der opstod under valget i Iowa i sidste uge med en optællingsapp.

I Iowa sikrede demokraten Pete Buttigieg sig en snæver sejr på 0,1 procentpoint foran Bernie Sanders.

Både Sanders og Buttigieg har forlangt en delvis genoptælling af stemmerne.

- Ved nogen her, hvem der vandt i Iowa? Jeg ved det ikke, siger Trump til sine vælgere mandag aften.

- Jeg tror, at de prøver at tage sejren fra Bernie (Sanders, red.) Jeg tror, at Bernie kom på andenpladsen. Kan I tro jeres egne ører?

Trump fandt også tid til at omtale, hvad Verdenssundhedsorganisationen (WHO) kalder en global sundhedskrise, nemlig coronavirusset.

Trump forudser således, at virusset vil ophøre i april, når vejret bliver varmere. Han bakkede ikke den påstand op med nogen form for videnskabelig forklaring, skriver mediet USA Today.

Den mest afgørende dag i primærvalgskalenderen er tirsdag den 3. marts. På den såkaldte Super Tuesday stemmer 14 delstater. Deriblandt de to største, Californien og Texas.

Den 2. juni afholder de sidste af de 50 delstater deres primærvalg. På det her tidspunkt vil Demokraternes præsidentkandidat næsten med sikkerhed være fundet.

arrow Læs også: Demokraternes formand i Iowa trækker sig efter valgkaos
arrow FAKTA: Primærvalgenes demokratiske topkandidater
12. februar 2020 kl. 19:04 Opdateret: kl. 19:06
arrow Tredje demokrat dropper ud af valgkampen efter svag start
12. februar 2020 kl. 18:51 Opdateret: kl. 18:52
arrow Sanders vinder i stor nedtur for Biden
12. februar 2020 kl. 12:00 Opdateret: kl. 08:16
Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?