Et topmøde for asiatiske lande bliver uden Trump. Han flyver hjem med henvisning til, at møde var forsinket.
USA's præsident, Donald Trump, har forladt Filippinerne uden som planlagt at deltage i et topmøde for østasiatiske lande i Manila.
Det begrundes fra amerikansk side med, at topmødet var forsinket halvanden time.
Det markerer samtidig afslutningen på Trumps 12 dage lange rundrejse i Fjernøsten.
Han siger til journalister om bord på præsidentens Air Force One, at han i stedet holdt sin forberedte tale under en frokost med de øvrige stats- og regeringschefer.
Hans udenrigsminister, Rex Tillerson, vil i stedet repræsentere USA på mødet.
Det Østasiatiske Topmøde tæller 18 lande. Blandt dem også USA og Rusland.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her