20. september 2019
Tusindvis var i Hongkongs gader søndag for at protestere i en fredelig demonstration.
Tusindvis var i Hongkongs gader søndag for at protestere i en fredelig demonstration.
Foto: Aly Song/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trump: Vold mod demonstranter vil skade aftale med Kina

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trump: Vold mod demonstranter vil skade aftale med Kina

Donald Trump advarer Kina mod at lave en ny massakre på demonstranter som på Den Himmelske Freds Plads i 1989.

Verden - 19. august 2019 kl. 00:21
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

USA's præsident, Donald Trump, advarer Kina om, at en voldshandling mod demonstranter i Hongkong vil gå ud over en eventuel handelsaftale mellem USA og Kina.

- Jeg tror, at det vil være meget svært at lave en aftale, hvis de (Kina, red.) udøver vold, altså hvis det bliver en ny "Den Himmelske Freds Plads", siger Trump til journalister i New Jersey ifølge nyhedsbureauet AFP.

arrow Læs også: Trump vil dreje ordkrig med Danmark over mod kroner og ører

Donald Trump henviser til 4. juni 1989, hvor massevis af demonstrerende, kinesiske studerende blev dræbt i en massakre, da den kinesiske hær åbnede ild mod demonstranterne på Den Himmelske Freds Plads i Beijing.

Demonstranter har i flere måneder protesteret i Hongkongs gader. Søndag gik flere hundredtusinder gennem Hongkongs gader i en fredelig protest.

Trump fortalte videre, at han mener, at Kina er klar til at indgå en handelsaftale, men at han selv vil vente på, at der er ro i Hongkong, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Økonomisk rådgiver i Det Hvide Hus Larry Kudlow siger til det amerikanske medie Fox News, at parterne vil mødes igen inden for de næste ti dage. Det skriver Reuters.

Handelskrigen mellem verdens to største økonomier har skabt frygt for en ny global recession.

Torsdag lød det i en analyse fra Nationalbanken i Danmark, at risikoen for en recession i USA inden for de næste to år er på 60 procent.

Det afviser Kudlow dog.

- Der er ingen recession i sigte. Forbrugere er i arbejde, deres lønninger stiger, de bruger penge, og de sparer op, siger han.

Den amerikanske centralbank sænkede i juli renten for første gang i 11 år.

I den forbindelse blev det indikeret, at yderligere rentenedsættelser kunne være på vej.

USA's økonomi voksede ellers 3,2 procent i årets første kvartal og 2,1 procent i andet kvartal. Det ligger langt over den gennemsnitlige vækst i Europa.

USA har dog oplevet et fald i fabriksproduktionen og i erhvervsinvesteringer, skriver Reuters.

arrow Danmark holder døren åben for et nyt Trump-besøg
22. august 2019 kl. 10:03 Opdateret: kl. 10:04
arrow Professor: Pompeo og Kofod forsøger at klinke skårene
22. august 2019 kl. 09:41 Opdateret: kl. 09:42
arrow USA's udenrigsminister: Vores alliance med Danmark er stærk
22. august 2019 kl. 01:10 Opdateret: kl. 01:12