17. november 2019
En kolonne med syriske styrker på vej mod densyriske grænseby   Kobani, efter at kruderne under en dødelig tyrkiske offensiv har indgået en aftale med Syriens regime og russerne.
En kolonne med syriske styrker på vej mod densyriske grænseby Kobani, efter at kruderne under en dødelig tyrkiske offensiv har indgået en aftale med Syriens regime og russerne.
Foto: -/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trump: Det kurdiske PKK i Tyrkiet er farligere end IS

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trump: Det kurdiske PKK i Tyrkiet er farligere end IS

Kurderne er ikke engle, siger Donald Trump om de syriske kurdere, som spillede central rolle i krigen mod IS.

Verden - 16. oktober 2019 kl. 21:46
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den kurdiske PKK-gruppe i Tyrkiet kan være "en større terrortrussel end Islamisk Stat", siger USA's præsident, Donald Trump.

Han fremsatte udtalelsen ved et pressemøde i Det Hvide Hus onsdag.

arrow Læs også: Trump betegner exit fra Syrien som strategisk genialitet

Den kurdiske oprørsgruppe Kurdistans Arbejderparti (PKK) greb til våben mod den tyrkiske regering i 1984. Siden da er flere end 45.000 mennesker blevet dræbt i en konflikt mellem gruppen og regeringen i Ankara.

PKK's erklærede mål var først en uafhængig kurdisk stat. I dag er målet mere selvstyre i de kurdiske områder i det sydøstlige Tyrkiet.

Gruppen anses for at være en terrorgruppe af både Tyrkiet, USA og EU.

Tyrkiet mener, at PKK har nære bånd til den syrisk-kurdiske YPG-milits i Syrien, som frem til nu har været USA's nære allierede i kampen mod Islamisk Stat.

YPG-enheder indgår i den amerikanskstøttede gruppe Syriens Demokratiske Styrker.

Trump er blevet beskyldt for at have foretaget pludselige kovendinger i Syrien, hvor han skulle have givet udtryk for accept af, at Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, indledte en militæraktion i Syrien.

Dette afviser Trump, som dog onsdag synes at forsvare sin omstridte tilbagetrækning af amerikanske soldater fra landet.

- Rusland, Iran, Syrien og måske også Tyrkiet hader alle Islamisk Stat lige så meget som vi gør. Og det er deres del af verden, siger Trump, som også henviser til, at han i sin valgkamp lovede at standse USA's krige i udlandet.

Trump sagde tidligere onsdag om kurderne, at "de er ikke engle".

Kurderne er en stor etnisk gruppe i Mellemøsten, som er duen egen stat. De er spredt i landene Syrien, Tyrkiet, Iran, Irak og Armenien.

arrow Trump i brev til Erdogan: Gør nu ikke noget dumt
17. oktober 2019 kl. 00:32 Opdateret: kl. 00:34
arrow Erdogan: Intet vil stoppe vores offensiv
16. oktober 2019 kl. 20:00 Opdateret: kl. 16:30