8. december 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tidligere ambassadør: Trump fyrede mig over Ukraine-sag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidligere ambassadør: Trump fyrede mig over Ukraine-sag

Tidligere amerikansk ambassadør i Ukraine har fredag vidnet som en del af rigsretsprocessen mod Donald Trump.

Verden - 12. oktober 2019 kl. 02:14
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den tidligere amerikanske ambassadør i Ukraine karrierediplomaten Marie Jovanovitj blev tvunget til at forlade sin ambassadørpost i maj.

Ifølge hende selv blev hun fyret, fordi præsident Donald Trump og personer i hans inderkreds mente, at hun stod i vejen for et samarbejde med den ukrainske regering.

arrow Læs også: Bidens søn trækker sig fra udenlandsk selskab efter kontrovers

Det skriver det amerikanske netmedie Politico.

Jovanovitj deltog fredag i en lukket høring med efterforskere fra det kongresudvalg, der leder en rigsretsproces mod Donald Trump.

Rigsretsprocessen blev igangsat i september, efter det kom frem, at Trump angiveligt har forsøgt at presse Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, til at finde snavs om den tidligere demokratiske vicepræsident Joe Biden.

Politico har læst den skriftlige bemærkning, som den tidligere ambassadør fredag læste op under sin høring.

Her fremgår det, at Jovanovitj fortalte, at hendes fyring skete på baggrund af "en koordineret kampagne", der var baseret på "grundløse og falske påstande fremsat af personer med tydeligt tvivlsomme motiver".

Ifølge det britiske medie BBC skulle modstanden mod Jovanovitj især komme af hendes insisteren på, at al kommunikation mellem Trumps personlige advokat, Rudy Giuliani, og ukrainske embedsfolk skulle foregå via ambassaden.

Giulianis kontakt til den ukrainske regering er kommet under skarp kritik.

Han har i flere interviews åbent indrømmet, at han har bedt ukrainerne om at undersøge Joe Biden.

Biden er en af spidskandidaterne i Demokraternes primærvalg og dermed en mulig modstander til Trump ved præsidentvalget næste år.

Hans søn, Hunter Biden, har haft flere forretningsforbindelser til ukrainske energiselskaber, samtidig med at Joe Biden som vicepræsident havde ansvaret for energipolitiske forhandlinger med Ukraine.

arrow Ambassadør er klar til at lade sig afhøre i Biden-sag
11. oktober 2019 kl. 16:20 Opdateret: kl. 16:22
arrow Demokraterne stævner energiminister i Trump-efterforskning
11. oktober 2019 kl. 02:50 Opdateret: kl. 02:52
arrow Avis: To udlændinge i Biden-sag anholdt i USA
10. oktober 2019 kl. 18:22 Opdateret: kl. 18:24