20. juni 2018
Den tidligere Trump-medarbejder Rick Gates ankommer til retsbygningen i Washington fredag.
Den tidligere Trump-medarbejder Rick Gates ankommer til retsbygningen i Washington fredag.
Foto: Scanpix/Mark Wilson
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tidligere Trump-medarbejder tilstår løgn i Rusland-udredning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidligere Trump-medarbejder tilstår løgn i Rusland-udredning

Højre hånd for Trumps tidligere kampagnechef risikerer at få fængselsstraf for løgn og konspiration.

Verden - 23. februar 2018 kl. 21:36
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En tidligere højtstående medarbejder i Donald Trumps valgkamp har fredag ved en domstol i Washington erklæret sig skyldig i at have løjet for amerikanske myndigheder og i at have konspireret mod USA's regering, som det hedder i anklageskriftet.

Det er sket i forbindelse med den igangværende undersøgelse af mulig russisk indblanding i den amerikanske valgkamp.

Medarbejderen, Rick Gates, har været i fokus i den særlige Rusland-udredning, der ledes af Robert Mueller.

Det samme har Paul Manafort, som var Donald Trumps kampagnechef i fem måneder i 2016, mens Rick Gates var næstkommanderende under Manafort.

Gates erkender fredag ved en domstol i Washington, at han har løjet over for efterforskerne og indgivet falske oplysninger til det amerikanske justitsministerium om udenlandsk lobbyvirksomhed.

Denne type lovovertrædelse straffes normalt med fængsel i mellem 57 og 71 måneder. Det er endnu ikke klart, hvornår domstolen vil udmåle straffen.

Gates kan imidlertid få straffen nedsat, fordi han har samarbejdet med den særlige undersøger, Robert Mueller.

Torsdag kom der nye anklager frem mod Manafort og Gates. De beskyldes blandt andet for skatteunddragelse og hvidvask af 30 millioner dollar.

Manafort fastholder sin uskyld trods Gates' tilståelse i retten fredag, siger den tidligere kampagnechef i en udtalelse fredag aften.

De to tidligere højtstående medarbejdere er blandt de første, der bliver tiltalt i forbindelse med Robert Muellers undersøgelse af et muligt samarbejde mellem Rusland og Trump-kampagnen op til præsidentvalget i 2016.

Gates er desuden blevet sigtet for at have løjet under forhør i den særlige Rusland-udredning, der ledes af den særlige anklager Robert Mueller.