11. december 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Syv personer er dræbt og syv såret af bilbombe i Kabul

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Syv personer er dræbt og syv såret af bilbombe i Kabul

Blot dage efter en mulig fangeudveksling har en bilbombe ramt nær det afghanske indenrigsministerium.

Verden - 13. november 2019 kl. 05:48
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En bilbombe i Kabul har dræbt syv personer og såret syv.

Angrebet har fundet sted nær indenrigsministeriet og lufthavnen i den afghanske hovedstad.

Det meddeler en talsmand for regeringen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der er ikke umiddelbart nogen, der har påtaget sig skylden for bombeangrebet.

Billeder på sociale medier viser en hvid søjle af røg, der stiger fra området, mens flere biler lader til at være beskadiget. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Angrebet sker, en dag efter at Afghanistans præsident meddelte, at man ville frigive tre ledende Taliban-folk, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det skal angiveligt ske som en del af en fangeudveksling med vestlige gidsler, der blev kidnappet af oprørere i 2016.

De tre Taliban-fanger inkluderer Anas Haqqani, der blev pågrebet i 2014 og er lillebror til lederen af Haqqani-netværket, en militant gruppe i ledtog med Taleban.

Ghani fortalte ikke, hvad der skulle ske med de to vestlige gidsler - en australsk og en amerikansk professor ved det amerikanske universitet i Kabul.

Det står ikke klart, hvornår de vil blive frigivet, skriver AFP.

Ghani sagde tirsdag, at han håbede, at frigivelsen ville "bane vejen" for uofficielle snakke mellem regeringen og Taliban.

Taliban har længe nægtet at forhandle med regeringen i Kabul.

Væbnede gerningsmænd iført militæruniforme kidnappede i august 2016 de to professorer fra American University of Afghanistan i hovedstaden Kabul.

De to, Kevin King fra USA og Timothy Weeks fra Australien, dukkede senere op i en gidselvideo fra Taliban, hvor de begge så hærgede ud.

American University of Afghanistan åbnede i 2006 og har siden da jævnligt huset undervisere fra vestlige lande.