25. juni 2019
Bjergbestigere har de seneste dage ventet i lange køer på at få lov til at nå toppen af Mount Everest. Billedet her er taget 22. maj.
Bjergbestigere har de seneste dage ventet i lange køer på at få lov til at nå toppen af Mount Everest. Billedet her er taget 22. maj.
Foto: Handout/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Syv personer dør på en uge på overfyldt Mount Everest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Syv personer dør på en uge på overfyldt Mount Everest

Mens danske Rasmus Kragh nåede Mount Everests top uden medbragt ilt, er flere andre omkommet den seneste uge.

Verden - 24. maj 2019 kl. 09:39
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I alt syv bjergbestigere har mistet livet på verdens højeste bjerg, Mount Everest, den seneste uge.

Det står klart, efter at ekspeditionsarrangører og Nepals turistministerium fredag har bekræftet yderligere tre dødsfald over for nyhedsbureauet AFP.

arrow Læs også: Flere klatrere omkommer på tætpakkede Mount Everest

Der har den seneste tid været store problemer på det overfyldte bjerg.

Klatrere har blandt andet oplevet at skulle stå i tætpakkede køer få meter fra toppen, mens de venter på, det bliver deres tur.

Natten til torsdag lykkedes det for den danske bjergbestiger Rasmus Kragh at bestige det 8848 meter høje bjerg uden brug af medbragt ilt. Han er den første dansker nogensinde til at lykkes med den bedrift.

En 52-årig indisk kvinde ved navn Kalpana Das havde også nået toppen af bjerget, men døde torsdag eftermiddag på vej ned.

En anden indisk klatrer, 27-årige Nihal Bagwan, døde ligeledes på vej ned.

- Han var fanget i trafik i mere end 12 timer og var udmattet. Sherpaer bar ham ned til Camp 4, men der tog han sit sidste åndedrag, siger Kesav Paudel fra ekspeditionsselskabet Peak Promotion.

En 65-årig østriger er også omkommet, bekræfter hans arrangør fredag.

En indisk og en amerikansk klatrer døde onsdag på bjerget, og i sidste uge døde ligeledes en indisk samt en irsk bjergbestiger.

Arrangerede ture til Everests top er en vigtig og lukrativ forretning i Nepal.

I den nuværende sæson er der blevet udstedt tilladelser til rekordmange - 381 - klatrere til en værdi af 11.000 dollar per styk - knap 75.000 kroner.

Størstedelen af dem er ledsaget af en nepalesisk sherpa, der hjælper til under turen. Det betyder, at omkring 750 personer ventes at tage ruten mod verdens højeste top i løbet af den indeværende sæson.

Syv klatrere har mistet livet på andre bjerge på over 8000 meter i Himalaya denne sæson. To klatrere er meldt savnet.

arrow Dansk bjergbestiger på Mount Everest: Det var satanedeme hårdt
23. maj 2019 kl. 16:21 Opdateret: kl. 16:22
arrow FAKTA: 19 danskere har nået toppen af Mount Everest
23. maj 2019 kl. 07:25 Opdateret: kl. 07:26
arrow FAKTA: Mount Everest er verdens højeste bjerg
23. maj 2019 kl. 06:56 Opdateret: kl. 06:58