25. juni 2019
Her ses et vægmaleri af Syriens præsident, Bashar al-Assad, i den syriske hovedstad, Damaskus, den 14. marts 2019.
Her ses et vægmaleri af Syriens præsident, Bashar al-Assad, i den syriske hovedstad, Damaskus, den 14. marts 2019.
Foto: Louai Beshara/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Syriens luftforsvar skyder en række israelske missiler ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Syriens luftforsvar skyder en række israelske missiler ned

Israel har angrebet militære positioner i Syrien natten til fredag, fortæller kilder i det syriske militær.

Verden - 13. april 2019 kl. 02:26
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Israelske krigsfly sendte natten til lørdag dansk tid missiler mod militære positioner i provinsen Hama i det vestlige Syrien.

Men det syriske luftforsvar formåede at opsnappe og nedskyde flere af missilerne, rapporterer syrisk stats-tv. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Israel har angrebet "en af vores militære positioner i byen Masyaf", siger militærkilder til nyhedsbureauet Sana og stats-tv.

- Fjendens missiler blev håndteret og nogle af dem blev skudt ned, før de ramte deres mål, skriver Sana.

- Det resulterede i, at et par bygninger blev beskadiget, og tre soldater blev såret.

Siden krigen i Syrien brød ud for otte år siden, har Israel udført militærangreb i Syrien med jævne mellemrum.

Blandt andet i forbindelse med våbenoverførsler og indsættelse af iranske styrker og deres libanesiske allierede, Hizbollah, som støtter Syriens præsident, Bashar al-Assad.

Siden krigen brød ud i Syrien har mere end 370.000 mennesker mistet livet. Det anslår overvågningsgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.

Blandt de dræbte er 112.000 civile. Over 21.000 af dem er børn, mens mere end 13.000 er kvinder. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Konflikten i Syrien brød ud 15. marts 2011 med regeringsfjendtlige demonstrationer mod præsident Bashar al-Assads regime i den sydlige by Daraa. Demonstrationerne fandt sted i forbindelse med det arabiske forår.

Demonstrationer spredte sig ud over landet. Men de blev brutalt undertrykt af regimet, hvilket udløste et væbnet oprør. En række andre lande og militante grupper er gradvist blevet trukket ind i konflikten.

Den ødelæggende konflikt har ført til, at 13 millioner mennesker er fordrevet fra deres hjem til interne flygtningelejre eller tvunget i eksil i udlandet.

Med Ruslands og Irans støtte har al-Assad vundet krigen og har kontrol over næsten to tredjedele af landets territorium. Han står til at overleve politisk, men Syrien er stærkt splittet og forarmet. Konflikten siges at have bragt landets økonomi 30 år tilbage i tiden.