28. juli 2021
Det svenske parlament, Riksdagen, har mandag stemt for at afsætte den svenske statsminister, Stefan Löfven.
Det svenske parlament, Riksdagen, har mandag stemt for at afsætte den svenske statsminister, Stefan Löfven.
Foto: 10090 Claudio Bresciani/Tt/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sveriges Löfven lider historisk tab ved mistillidsafstemning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sveriges Löfven lider historisk tab ved mistillidsafstemning

Den svenske statsminister vil bruge de kommende dage på at beslutte, om han vil gå af eller udskrive nyvalg.

Verden - 21. juni 2021 kl. 10:54
Af Ritzau

Sveriges statsminister, Stefan Löfven, har mandag tabt en mistillidsafstemning i det svenske parlament, Riksdagen.

Socialdemokratiske Löfven, der har været statsminister siden 2014, har nu en uge til at afgøre, om regeringen går af, eller om der udskrives nyvalg.

arrow Læs også: Löfven: Et meget midlertidigt flertal har væltet regeringen

Den har han tænkt sig at bruge på at tale med sine samarbejdspartier.

Det siger han på et pressemøde umiddelbart efter afstemningen.

- Regeringen har en uge til at finde ud af, hvilken vej vi skal gå. Uanset hvad, så vil jeg og mit parti stå klar til at tage ansvar for at lede landet.

- Mit fokus kommer altid til at være at gøre det bedste for Sverige, siger 63-årige Löfven ifølge SVT, den svenske pendant til DR i Danmark.

Det er første gang nogensinde, at en svensk statsminister bliver væltet ved en mistillidsafstemning, skriver SVT.

181 ud af Riksdagens 349 medlemmer stemte ja til at vælte Löfven. Det krævede mindst 175 ja-stemmer at vælte ham.

109 stemte imod forslaget, mens 51 stemte hverken ja eller nej. Otte parlamentsmedlemmer stemte slet ikke.

Det er et usædvanligt samarbejde mellem fire meget forskellige partier, der har ført til mistillidsafstemningen.

Blandt dem er Vänsterpartiet og Sverigedemokraterna, der befinder sig ude på henholdsvis venstrefløjen og højrefløjen. De to øvrige partier er Moderaterna og Kristdemokraterna.

Löfvens regering består af statsministerens eget parti, Socialdemokraterna, og Miljöpartiet. Støttepartierne er Centerpartiet og Liberalerna.

Det er et forslag om prisfastsættelse af huslejer, der har udløst krisen.

Löfvens mindretalsregering har lovet sine støttepartier at sætte huslejen fri.

I dag har Sverige et system, hvor en organisation forhandler husleje på vegne af lejere. Löfven har lanceret et kompromisforslag, hvor parterne på boligområdet skal forhandle for at finde en model for fastsættelse af husleje.

Vänsterpartiet har afvist forslaget, og mandag stemte partiet altså også for at vælte den mangeårige statsminister.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?