2. august 2021
Uddannelsesminister Anna Ekström og Folkhälsomyndighetens generaldirektør, Johan Carlson, har på et pressemøde tirsdag fortalt om den nye aldersgrænse for vacciner i Sverige.
Uddannelsesminister Anna Ekström og Folkhälsomyndighetens generaldirektør, Johan Carlson, har på et pressemøde tirsdag fortalt om den nye aldersgrænse for vacciner i Sverige.
Foto: 10080 Fredrik Sandberg/Tt/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sverige vil nu også give coronavaccine til 16-årige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sverige vil nu også give coronavaccine til 16-årige

Sverige sænker aldersgrænsen for vacciner til 16 år. I Danmark er 16-årige allerede i vaccinationskalenderen.

Verden - 22. juni 2021 kl. 13:51
Af Ritzau

Sverige vil fremover tilbyde coronavacciner til personer på ned til 16 år.

Det oplyser uddannelsesminister Anna Ekström og Folkhälsomyndighetens generaldirektør, Johan Carlson, på et pressemøde tirsdag.

Folkhälsomyndigheten er den svenske sundhedsstyrelse.

Aldersgrænsen i Sverige har hidtil lydt på 18 år. Den nye grænse på 16 år er svarende til aldersgrænsen for coronavacciner i Danmark.

Danmark har også allerede planer om at vaccinere børn på helt ned til 12 år. De er dog endnu ikke en del af vaccinationskalenderen.

- Der er tre grunde til at vaccinere unge, siger Johan Carlson.

- For det første beskytter vaccinen mod sygdom. 150 børn og unge har hidtil haft brug for indlæggelse. For det andet mindsker det risikoen for smittespredning mellem unge. For det tredje mindsker det smittespredningen til andre grupper i samfundet, siger generaldirektøren.

Sveriges nye aldersgrænse indebærer desuden børn på helt ned til 12 år, der måtte have særlig brug for at få en coronavaccine.

Ifølge generaldirektør Johan Carlson kan Sverige være klar til at vaccinere personer på under 18 år i sensommeren.

- Vaccinationerne kan gå i gang, når vaccinationen af de voksne er blevet afsluttet. Vi tror, at det tidligst kan komme i gang på et tidspunkt i august.

Sverige har registreret 14.574 døde med coronavirus under pandemien. Det svarer til omkrig 142 døde per 100.000 indbyggere.

Til sammenligning har Danmark registreret 2531 døde med coronavirus, hvilket svarer til omkring 44 døde per 100.000 indbyggere.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?