5. marts 2021
Sveriges statsminister Stefan Löfven har fredag fremlagt den svenske coronastrategi på et pressmøde sammen med blandt andet socialminister Lena Hallengren.
Sveriges statsminister Stefan Löfven har fredag fremlagt den svenske coronastrategi på et pressmøde sammen med blandt andet socialminister Lena Hallengren.
Foto: 10070 Jessica Gow/Tt/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sverige sætter 600.000 borgere forrest i vaccinekøen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sverige sætter 600.000 borgere forrest i vaccinekøen

Ældre og ansatte i ældreplejen bliver prioriteret først, når en coronavaccine er godkendt i Sverige.

Verden - 04. december 2020 kl. 10:18
Af Ritzau

Sverige vil prioritere at få vaccineret ældre og ansatte i ældreplejen først, når en vaccine mod coronavirus er blevet godkendt. Det svarer til omkring 600.000 mennesker.

Det oplyser Sveriges statsminister, Stefan Löfven, på et pressemøde om landets vaccinestrategi, der fredag morgen tv-transmitteres på SVT.

arrow Læs også: Norge venter at vaccinere 1,2 millioner inden april

Dem der vil stå først i køen til at få tilbudt vaccinen bliver således personer i ældreboliger og plejehjem, ansatte i ældreplejen og personer i deres husstand.

Vaccinen bliver gratis for alle svenskere, oplyser statsministeren.

- Når vaccineringen starter, vil det blive gratis for dem, der tager den. Ingen skal måtte afstå fra den tryghed, som vaccinen giver, fordi de mangler penge, siger Stefan Löfven.

Det bliver medicinalvirksomheden Moderna, der bliver hovedleverandør af vaccine til Sverige, oplyser han videre.

- Sverige skal være klar til at gå i gang med vaccineringen, så snart vaccinen kommer til landet. Regeringen har besluttet at sætte 300 millioner kroner af til regionerne til at styrke deres forberedelser, siger Stefan Löfven.

Den svenske socialminister, Lena Hallengren, siger på pressemødet, at hun glæder sig over svenskernes opbakning til vaccinen.

- Jeg er stolt over at være socialminister i et land, hvor der er så god støtte bag vaccinen. Det er en styrke for Sverige, siger hun ifølge Aftonbladet.

Torsdag har Sveriges coronadødstal passeret 7000. Det sker, efter at der det seneste døgn er registreret 35 døde med coronavirus.

Samtidig blev der registreret yderligere 6485 nye smittetilfælde, hvormed det samlede smittetal i Sverige er steget til 272.643.

De høje smittetal fik torsdag den svenske statsminister til at annoncere, at alle gymnasieelever skal have fjernundervisning den kommende måned.

Det gælder fra mandag den 7. december og frem til 6. januar. Forhåbningen er, at det kan være med til at mindske smittespredningen i samfundet - og især blandt de unge.

arrow Italienerne må ikke rejse på tværs af regioner til jul
04. december 2020 kl. 09:14 Opdateret: kl. 09:16
arrow USA registrerer over 210.000 smittede på en enkelt dag
04. december 2020 kl. 03:37 Opdateret: kl. 03:38
arrow Moderna lover mindst 100 millioner doser i begyndelsen af 2021
04. december 2020 kl. 01:03 Opdateret: kl. 01:04
Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?