11. august 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sverige registrerer ti døde med coronavirus siden fredag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sverige registrerer ti døde med coronavirus siden fredag

Antallet af døde med coronavirus i Sverige er over weekenden steget til 5536, oplyser Folkhälsomyndigheten.

Opdateret 13. juli 2020 kl. 14:06
Verden - 13. juli 2020 kl. 14:04
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Sverige er der registreret ti dødsfald blandt coronapatienter siden fredag.

Det viser en opgørelse fra den svenske sundhedsstyrelse, Folkhälsomyndigheten, mandag.

Dermed er i alt 5536 personer døde med coronavirus i Sverige.

Over weekenden er 928 personer desuden blevet testet positive for virusset. Dermed er det samlede antal af smittede i Sverige steget til 75.826.

Samtidig er antallet af indlagte på intensivafdelingerne på de svenske hospitaler steget med fem siden fredag.

Sverige har været hårdt ramt af coronapandemien sammenlignet med nabolande som Tyskland, Norge og Danmark.

Til sammenligning har Danmark i alt registreret 610 døde med coronavirus, mens 13.037 danskere er blevet konstateret smittet, siden virusset brød ud.

Der er i Danmark markant færre daglige stigninger i tallene end i Sverige. Over weekenden er antallet af døde i Danmark steget med én, mens 91 personer er blevet bekræftet smittede.

Også i Norge er tallene små. Mandag kunne de norske myndigheder for første gang siden 10. marts melde, at der ikke er coronapatienter i respirator.

Sverige ligger omvendt højt på listen over lande, der har registreret flest coronadødsfald per 100.000 indbyggere.

Derfor fraråder mange lande fortsat rejser til Sverige på grund af risikoen for smitte.

Danmark har dog åbnet for rejser til udvalgte svenske regioner, heriblandt Skåne, Blekinge og Kronoberg.

Fredag valgte Norge at følge i Danmarks fodspor og give grønt lys for rejser til og fra de samme tre svenske regioner.

De lempede rejseregler vil træde i kraft 15. juli og gælde foreløbig 14 dage derefter.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?