1. juni 2020
I Sverige har man valgt at holde butikker, restauranter og barer åbne trods udbruddet af coronavirus. Den tilgang er blevet mødt med stor kritik. (Arkivfoto).
I Sverige har man valgt at holde butikker, restauranter og barer åbne trods udbruddet af coronavirus. Den tilgang er blevet mødt med stor kritik. (Arkivfoto).
Foto: Reuters Staff/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sverige nærmer sig 500 døde coronapatienter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sverige nærmer sig 500 døde coronapatienter

Efter et par dage med fald i de daglige dødstal har Sverige mandag registreret 76 flere coronadødsfald.

Verden - 06. april 2020 kl. 14:08
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

76 personer, der var smittet med coronavirus, er registreret døde i Sverige det seneste døgn.

Det oplyser de svenske sundhedsmyndigheder mandag.

Dermed er det samlede antal dødsfald relateret til coronasmitten oppe på 477 i Sverige.

Søndag lød meldingen på 28 døde. Den hidtidige rekord var 69.

Statsepidemiolog Anders Tegnell, der er direktør for den svenske sundhedsstyrelse, forklarer på et pressemøde, at det lave niveau i weekenden formentlig skyldes en underrapportering.

- Det skal fortolkes med stor forsigtighed, fordi vi ved, at vi har mindre rapportering i weekenderne, siger han på pressemødet mandag.

Han tilføjer, at der har været meget diskussion om, hvor mange der egentlig dør af Covid-19.

- Det er ikke noget helt let spørgsmål at besvare, for mange er gamle mennesker med flere sygdomme, og det gør det svært at sige, hvad man egentlig dør af, siger Anders Tegnell.

Desuden er der et efterslæb i rapporteringen, understreger epidemiologen.

- Derfor er det ikke enormt interessant, hvor mange nye tilfælde vi ser per dag, siger Tegnell.

Af de i alt 477 registreret coronapatienter i Sverige er 282 mænd og 195 kvinder.

Foreløbig er 7206 personer testet positive for virusset i Sverige.

Mens antallet af dødsfald mandag tog et hop, så er tilstrømningen af patienter til de intensive afdelinger tilsyneladende stabil, skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Ifølge Anders Tegnell udgør epidemien en særlig trussel over for de ældre, der befinder sig på plejehjem.

- Det er vigtigt, at alle, der arbejder med det (ældrepleje, red.), vender tilbage til deres arbejde og tænker over, hvad de kan gøre bedre, siger han.

- Når jeg taler med mine nordiske kolleger, har de ikke de ikke samme problemer der, siger Anders Tegnell.

Sverige har valgt at bekæmpe virusset på en noget anderledes måde end mange andre lande. Således har man eksempelvis i Sverige valgt at holde skoler åbne, og det er stadig muligt at tage på restaurant og bar.

Den strategi er blevet mødt med kritik - både inden for og uden for Sveriges grænser.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?