30. marts 2020
Øresundsbroen ligger så godt som øde hen, efter at Danmark lørdag lukkede grænserne. Torsdag lukker Sverige grænserne for ikke-EU-borgere.
Øresundsbroen ligger så godt som øde hen, efter at Danmark lørdag lukkede grænserne. Torsdag lukker Sverige grænserne for ikke-EU-borgere.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sverige indfører delvis grænselukning i kampen mod corona

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sverige indfører delvis grænselukning i kampen mod corona

Den svenske grænselukning får ikke betydning for danskere eller andre EU-borgere.

Verden - 17. marts 2020 kl. 21:00
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sverige følger EU's beslutning og lukker delvist sine grænser for at bremse spredningen af coronavirus. Beslutningen gælder fra og med torsdag i foreløbigt 30 dage, meddeler regeringen.

Det sker på opfordring fra EU, fremgår det af en pressemeddelelse.

- Det er et ekstraordinært tiltag, som ikke skal vare længere end nødvendigt, lyder det fra den svenske regering.

Beslutningen kommer, efter at EU's stats- og regeringschefer på et møde tirsdag aften blev enige om at forbyde ikke-nødvendige rejser til EU i 30 dage.

- Coronavirusset er et internationalt problem, der kræver grænseoverskridende samarbejde og koordinerede tiltag, skriver den svenske regering.

Alle rejser til Sverige stoppes dog ikke helt.

De svenske grænser er ikke lukket for EU-borgere og borgere fra EØS-landene, det vil blandt andet sige nabolandet Norge. Det præciserer det svenske indenrigsministeriums pressetalsmand over for nyhedsbureauet TT.

Svenske statsborgere og personer med fast ophold i Sverige vil også kunne krydse grænsen og komme hjem. Og der er en håndfuld øvrige undtagelser.

- Det gælder for eksempel diplomater, personer, der har brug for international beskyttelse, og personer, der skal udføre nødvendige funktioner i Sverige såsom sundheds- og sygeplejepersonale, meddeler regeringen.

Også personer, der transporterer varer til Sverige, får lov at rejse ind i landet.

Den svenske regering meddelte sin beslutning umiddelbart efter mødet mellem EU's stats- og regeringschefer.

I forvejen er grænsen mellem Danmark og Sverige lukket ned fra dansk side. Det blev den lørdag klokken 12.

Både Tyskland og Holland meddeler ligeledes tirsdag, at begge lande lukker delvist ned for trafikken hen over deres fælles grænse.

I forvejen har Tyskland genindført grænsekontrol mod Danmark, Østrig, Frankrig, Schweiz og Luxembourg. Her er rejsende blevet afvist, hvis det ikke blev vurderet, at de havde en god grund til at rejse ind i Tyskland.