26. marts 2019
Sudans præsident, Omar al-Bashir, fyrede fredag regeringen og lokale guvernører. Ny premierminister bliver en af hans tidligere favoritter: Mohamed Tahir Ayala.
Sudans præsident, Omar al-Bashir, fyrede fredag regeringen og lokale guvernører. Ny premierminister bliver en af hans tidligere favoritter: Mohamed Tahir Ayala.
Foto: Mohamed Nureldin Abdallah/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sudans leder med ryggen mod muren udpeger mulig afløser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sudans leder med ryggen mod muren udpeger mulig afløser

Store protester har fået præsident Omar al-Bashir til at erklære undtagelsestilstand i Sudan.

Verden - 23. februar 2019 kl. 03:26
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sudans præsident, Omar al-Bashir, har dagen efter at have erklæret landet i undtagelsestilstand, udpeget en ny premierminister.

Det bliver Mohamed Tahir Ayala, der er tidligere guvernør i regionen Gezira. Han er tidligere spået som Sudans næste leder.

Bashir har været Sudans leder i 30 år. Men store demonstrationer efter prisforhøjelser på dagligdags varer har sat ham under stort pres.

Fredag reagerede han ved at sætte landet i undtagelsestilstand.

Bashir har tidligere fremhævet Ayala som en mulig kommende leder af landet.

Bashir, der blandt andet er eftersøgt af Den Internationale Straffedomstol i Haag for sin rolle i folkedrabet i Darfur, har siddet på magten i det afrikanske land siden et militærkup i 1989.

- Jeg annoncerer indførelsen af en undtagelsestilstand i hele landet i et år, sagde Bashir fredag i en tv-transmitteret tale fra præsidentpaladset i hovedstaden Khartoum.

Som et led i undtagelsestilstanden fyrede han samtlige ministre inklusive premierminister Motazz Moussa og guvernørerne i landets 18 provinser.

Der har været massive protester i og omkring hovedstaden og i flere byer siden 19. december. Præsidenten har flere gange bedt militæret om at gribe ind, og mange demonstranter har mistet livet.

Protesterne blev udløst af en tredobling af brødpriserne i det forarmede land.

Det har dog udviklet sig til en generel protest mod Bashirs 30-årige styre, korruption, økonomisk stagnation og manglende borgerrettigheder.

- Vi opfordrer vores landsmænd til at fortsætte demonstrationerne, indtil vores mål med den folkelige opstand er nået. Vi kræver præsidentens afgang, lød det fredag fra landets største fagforening, der er en af hovedkræfterne bag demonstrationerne.

Siden 1995 har FN opretholdt en række sanktioner mod landet.