8. august 2020
Chicago har ligesom de fleste andre store amerikanske byer været ramt af protester efter den sorte amerikaner George Floyds død.
Chicago har ligesom de fleste andre store amerikanske byer været ramt af protester efter den sorte amerikaner George Floyds død.
Foto: Natasha Moustache/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Storbyen Chicago registrerer sin blodigste dag i 60 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Storbyen Chicago registrerer sin blodigste dag i 60 år

En ny rapport fra Chicago Universitet viser, at der blev begået 18 drab på 24 timer den 31. maj i år.

Verden - 09. juni 2020 kl. 06:12
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den amerikanske storby Chicago med tilnavnet "murder capital" - drabshovedstaden - har registreret sin blodigste dag i 60 år.

En rapport fra den amerikanske bys universitet viser, at der blev begået 18 drab på 24 timer den 31. maj. Det skriver det lokale medie Chicago Sun Times.

Det er det højeste antal drab, der er blevet begået på en dag, siden universitetet begyndte sine målinger i 1961.

Tallene viser også, at 25 personer blev dræbt fra klokken 19.00 fredag den 29. maj til klokken 23.00 søndag den 31. maj lokal tid. Weekenden var den mest blodige i nyere tid i byen.

Chicago er kendt for sin høje kriminalitetsrate, hvor 900 drab om året var normalt i 1990'erne.

- Vi har aldrig set noget lignende. Jeg ved ikke, hvordan vi skal sætte det i kontekst, siger en af forskerne bag rapporten, Max Kapustin, til Chicago Sun Times.

Før 31. maj var rekorden for flest drab på en dag fra 4. august 1991, hvor 13 personer blev dræbt, viser tal fra universitetet.

Chicago har ligesom de fleste andre store amerikanske byer været ramt af voldsomme protester efter den sorte amerikaner George Floyds død.

Byens borgmester, Lori Lightfoot, siger, at alarmcentralen i byen modtog over 65.000 opkald den 31. maj. Det er 50.000 mere end normalt, skriver Chicago Sun Times.

En præst i byen ved navn Michael Pfleger siger til lokalmediet, at der grundet de mange protester ikke er det sædvanlige antal betjente i gaden i disse dage.

- Jeg hørte folk sige lørdag, at der ikke var noget politi at se nogen steder, og at politiet intet gør, siger Michael Pfleger til Chicago Sun Times.

Præsten peger på, at særligt minoriteterne i byen er vrede for tiden, hvor coronavirusset har medvirket til en stigning i arbejdsløsheden og antallet af hjemløse. Derudover har George Floyds død lagt yderligere brænde på bålet.

- Det er en tidsindstillet bombe. Folk er på grænsen, de er vrede, fattige og ved ikke, hvornår det vender, siger Michael Pfleger.

Sorte unge mænd er hyppigst repræsenteret blandt både dræbte og drabsmænd i Chicago, skriver lokalmediet.

arrow Læs også: George Floyd døde med verden som vidne
arrow USA's fodboldkvinder kræver forbud mod at knæle fjernet
09. juni 2020 kl. 07:36 Opdateret: kl. 07:38
arrow George Floyd bliver begravet i hjemby ved siden af sin mor
09. juni 2020 kl. 04:48 Opdateret: kl. 04:50
arrow Joe Biden besøgte Floyds familie i mere end en time
09. juni 2020 kl. 04:39 Opdateret: kl. 04:40
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?