25. september 2018
Theresa May, Storbritanniens premierminister, har svaret Rusland igen med en myriade af tiltag, der skal straffe landet, der ses som den skyldige bag mordforsøget på en spion.
Theresa May, Storbritanniens premierminister, har svaret Rusland igen med en myriade af tiltag, der skal straffe landet, der ses som den skyldige bag mordforsøget på en spion.
Foto: Scanpix/Adrian Dennis
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Storbritannien slår igen mod Rusland med storm af tiltag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Storbritannien slår igen mod Rusland med storm af tiltag

Premierminister Theresa May fremlægger flere tiltag mod Rusland og russere i Storbritannien efter giftangreb.

Verden - 14. marts 2018 kl. 14:19
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter forgiftningen af en tidligere russisk spion og hans datter, der bor i Storbritannien, har landets premierminister Theresa May svaret igen.

Det sker via en lang række tiltag og en skarp irettesættelse af Rusland.

arrow Læs også: Rusland afviser angreb: Vi ejer ikke længere kemiske våben

Det hele blev leveret til Storbritanniens parlament onsdag.

- Rusland har udvist en total foragt og har ikke givet nogle svar. Den russiske stat er ansvarlig for mordforsøget, sagde Theresa May ifølge Reuters.

Herefter fulgte en udvisning af 23 russiske diplomater som første skud i et bombardement af straftiltag.

Storbritannien vil skærpe grænsekontrollen, så mistænkte fjendtlige udlændinge bliver afvist, overvåge og spore russere, der kommer til landet og vil indefryse alle russiske aktiver i landet, der kan ses som en trussel.

- Jeg siger til dem, der vil skade os: I er ikke velkomne, siger Theresa May til parlamentet.

Hun varsler samtidigt, at alle politiske topmøder er aflyst, og at ingen britiske ministre eller kongelige vil deltage ved VM i Rusland til sommer.

Der er samtidigt flere tiltag, som Theresa May siger, bliver nødt til at være hemmelige.

Premierministeren udtaler, at Storbritannien ikke har noget problem med det russiske folk, men finder det "tragisk", at landets leder, Vladimir Putin, har valgt den vej, han har.

Hun fortæller yderligere, at hun har været i dialog med USA's præsident, Tysklands kansler og Frankrigs præsident, der støtter op om en hård linje mod Rusland.

Derudover har hun fået "stærke støtteerklæringer" fra EU og Nato.

arrow Forsker: Diplomat-udvisning ændrer ikke forhold til Rusland
14. marts 2018 kl. 15:30 Opdateret: kl. 15:32
arrow Danmark overvejer reaktion mod Rusland efter spionforgiftning
14. marts 2018 kl. 15:20 Opdateret: kl. 15:22
arrow Rusland kalder udvisninger uacceptable og lover modsvar
14. marts 2018 kl. 14:45 Opdateret: kl. 14:46