11. april 2021
Hemmelige sammenkomster på de mest elegante restauranter i Paris, det er hvad en fransk tv-kanal siger, den dokumenterer i reportage. Det er til trods for, at alle restauranter i Frankrig siden oktober har været beordret lukket for at stoppe spredningen af covid-19. Men de illegale restauranter fortsætter, selv om en ny hård nedlukning har ramt Frankrig i påsken, hedder det.
Hemmelige sammenkomster på de mest elegante restauranter i Paris, det er hvad en fransk tv-kanal siger, den dokumenterer i reportage. Det er til trods for, at alle restauranter i Frankrig siden oktober har været beordret lukket for at stoppe spredningen af covid-19. Men de illegale restauranter fortsætter, selv om en ny hård nedlukning har ramt Frankrig i påsken, hedder det.
Foto: Stefano Rellandini/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor vrede over illegale luksusrestauranter i Paris under corona

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor vrede over illegale luksusrestauranter i Paris under corona

Fransk anklagemyndighed indleder efterforskning, efter tv-kanal viser åbne restauranter under hård nedlukning.

Verden - 04. april 2021 kl. 21:55
Af Ritzau

Et tv-indslag om hemmelige hyggemiddage på luksusrestauranter i Paris midt under endnu en hård coronanedlukning er blevet mødt med stor vrede i Frankrig.

Og nu rører anklagemyndigheden på sig.

- Jeg har i denne uge spist på to eller tre restauranter, såkaldte ulovlige restauranter, med en række ministre. Det fortæller en mand i indslaget på tv-kanalen M6.

Han beskrives som en arrangør af de hemmelige spisesammenkomster.

Det har søndag fået anklagemyndigheden til at indlede en efterforskning.

- Formålet med efterforskningen er at kunne fastslå, om disse sammenkomster er blevet organiseret i strid med sundhedsreglerne og for at fastslå, hvem der har været arrangørerne og deltagerne, lyder det fra anklagerens kontor i Paris.

M6's reportage blev bragt fredag aften. Den viser, hvordan en hemmelig restaurant i den allerdyreste ende holder åben trods den generelle nedlukning for at hindre en ny katastrofal spredning af covid-19.

Frankrig er særdeles hårdt ramt af en tredje bølge med covid-19. Restauranter har siden oktober været under strenge ordrer om at holde lukket. Og nu skærpes nedlukningen, så skoler og butikker skal holdes lukket de næste fire uger. Kun fødevarebutikker og apoteker er undtaget.

- Folk, som kommer her, tager deres mundbind af, fortæller en anonym ansat på en af de hemmelige restauranter.

- Når du går gennem den dør, så findes der ikke covid, siger vedkommende.

I tv-indslaget er der på en anden fornem restaurant filmet gæster uden mundbind, som ikke holder den indbyrdes afstand, som regeringen appellerer til.

Under et hashtag #OnVeutLesNoms (vi vil have navnene) har folk på Twitter kunnet udtrykke deres vrede over det, de har set i tv-reportagen.

Regeringen overvejer mulighed for bilfrie søndage. Er det en god idé?