10. december 2019
Kister lægges i jorden ved en massebegravelse tre dage efter bombemassakrerne i Sri Lanka. Sri Lankas parlamentsformand, Lakshman Kiriella, siger, at 60 personer nu er anholdt i forbindelse med bombeangrebene, der hidtil har kostet 359 mennesker livet.
Kister lægges i jorden ved en massebegravelse tre dage efter bombemassakrerne i Sri Lanka. Sri Lankas parlamentsformand, Lakshman Kiriella, siger, at 60 personer nu er anholdt i forbindelse med bombeangrebene, der hidtil har kostet 359 mennesker livet.
Foto: Thomas Peter/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Srilankansk politi foretager kontrolleret sprængning i Colombo

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Srilankansk politi foretager kontrolleret sprængning i Colombo

60 personer er anholdt i forbindelse med bombeangrebene i Sri Lanka søndag, oplyser forsvarsminister.

Opdateret 24. april 2019 kl. 07:32
Verden - 24. april 2019 kl. 07:30
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En eksplosion, der onsdag kunne høres i Sri Lankas hovedstad, Colombo, var en kontrolleret sprængning foretaget af politiet.

Sprængningen fandt sted nær biografen Savoy og skete på baggrund af en mistænkelig scooter, der var parkeret ved biografen.

arrow Læs også: Soldater i Sri Lanka finder bombefabrik og IS-flag

Der var dog ingen sprængstoffer i scooteren. Det bekræfter landets forsvarsministerium.

En minister og en tidligere hærchef siger, at planlægningen af angrebene har taget "mindst syv-otte år".

Sri Lankas parlamentsformand, Lakshman Kiriella, siger samtidig, at 60 personer nu er anholdt i forbindelse med bombeangrebene søndag, der hidtil har kostet 359 mennesker livet. Heriblandt tre danske børn.

Han tilføjer, at der ventes at blive foretaget over 100 anholdelser.

Det hed tidligere, at "over 100 personer" allerede var anholdt, men tallet er nedjusteret til 60.

Ifølge forsvarsministeriets talsmænd havde en af angrebsmændene bag det dødelige angreb mod hoteller og kirker studeret i både Storbritannien og Australien.

Myndighederne bekræfter, at efterforskningen har vist, at der var ni selvmordsbombere, hvoraf otte er blevet identificeret. Det hedder samtidigt, at gruppens leder selv begik selvmord på Shangri-La Hotel. En af selvmordsbomberne var en kvinde.

Den amerikanske ambassadør i Sri Lanka siger, at USA mener, at radikale grupper fortsat lægger planer om angreb i landet. Ambassadør Alaina Teplitz siger, at det er åbenlyst, at der er blevet begået fejl af myndighederne i håndteringen af advarsler om angreb.

Teplitz siger, at USA ikke havde forhåndsoplysninger om en trussel mod Sri Lanka.

Ambassadøren tilføjer, at Sri Lanka har brug for hjælp til efterforskningen af et så omfattende angreb. Et hold FBI-agenter og militære personer fra USA assisterer i efterforskningen.

Få timer før bombeangrebene på kirker og hoteller påskesøndag fik politiet i Sri Lanka tip om, hvad der ville ske.

- De sikkerhedsofficerer, som modtog efterretningsrapporten fra en udenlandsk nation, delte den ikke med mig. Passende handlinger ville ellers være taget, siger præsident Maithripala Sirisena, som har varslet udskiftninger i toppen af landets forsvar.

En minister siger onsdag, at ledende efterretningsfolk med fuldt overlæg holdt efterretninger om planlagte angreb tilbage, og at ledende sikkerhedsfolk ikke handlede på oplysningerne.

- Jeg vil fuldstændig omstrukturere politiet og sikkerhedsstyrkerne i de kommende uger. Jeg forventer at udskifte lederne af forsvarsmyndighederne inden for de næste 24 timer, sagde Sirisena i en tale på tv tirsdag.

arrow Sri Lanka frygter milliardtab på turisme efter angreb
26. april 2019 kl. 14:54 Opdateret: kl. 14:56
arrow Formodede leder bag bombeangrebene i Sri Lanka er død
26. april 2019 kl. 07:55 Opdateret: kl. 07:56
arrow Flere lande advarer om nye angreb i Sri Lanka
26. april 2019 kl. 07:12 Opdateret: kl. 07:14