22. oktober 2019
Sri Lanka frygter tab på over 10 milliarder kroner i landets lukrative turistindustri efter de blodige bombeangreb påskedag. Det siger landets finansministerium. Forud for søndages angreb var der forhåbninger om, at omsætningen i turistindustrien ville nå op på 5 milliarder dollar (omkring 33,5 milliarder kroner). Arkivfoto.
Sri Lanka frygter tab på over 10 milliarder kroner i landets lukrative turistindustri efter de blodige bombeangreb påskedag. Det siger landets finansministerium. Forud for søndages angreb var der forhåbninger om, at omsætningen i turistindustrien ville nå op på 5 milliarder dollar (omkring 33,5 milliarder kroner). Arkivfoto.
Foto: Ishara S. Kodikara/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sri Lanka frygter milliardtab på turisme efter angreb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sri Lanka frygter milliardtab på turisme efter angreb

- Vi venter en nedgang i antallet af turister på 30 procent, siger Sri Lankas finansminister.

Verden - 26. april 2019 kl. 14:54
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sri Lanka frygter tab på over 10 milliarder kroner i landets lukrative turistindustri efter de blodige bombeangreb påskedag. Det siger landets finansministerium.

Antallet af turister kan falde op til 30 procent hedder det.

arrow Læs også: Soldater i Sri Lanka finder bombefabrik og IS-flag

- Turismen bliver hårdest ramt, fastslår finansminister Mangala Samaraweera og tilføjer:

- Vi venter en nedgang i antallet af turister på 30 procent, og det betyder et tab på omkring 1,5 milliard dollar (godt ti milliarder kroner, red.).

Samaraweera siger, at det kan tage op til to år, før den økonomiske situation bliver normaliseret efter angrebene, som ødelagde tre kristne kirker og tre luksushoteller. Mindst 253 mennesker blev dræbt - heriblandt mange udlændinge.

Regeringen siger, at lokale islamistiske ekstremister stod bag de koordinerede bombemassakre, som har rystet landet, der stadig er mærket af en 37 år lang konflikt med tamilske separatister. Konflikten begyndte med en forfatningsreform i 1972 og blussede op til en 25 år lang regulær borgerkrig fra 1983 til 2009.

Regeringen mener, at gruppen bag angrebene var inspireret af Islamisk Stat.

Forud for søndagens angreb var der forhåbninger om, at omsætningen i turistindustrien ville nå op på fem milliarder dollar (omkring 33,5 milliarder kroner).

De fleste turister i Sri Lanka er normalt fra Indien, Storbritannien og Kina.

Både australske og amerikanske myndigheder advarer om, at der kan ske nye angreb i Sri Lanka.

Australiens udenrigsministerium skriver, at "terrorister sandsynligvis vil lave flere angreb i Sri Lanka", skriver nyhedsbureauet AFP.

Tyskland frarådede fredag alle rejser til Sri Lanka, der ikke er strengt nødvendige. Det danske udenrigsministerium har også midlertidig frarådet alle ikke nødvendige rejser til landet.

arrow Formodede leder bag bombeangrebene i Sri Lanka er død
26. april 2019 kl. 07:55 Opdateret: kl. 07:56
arrow Flere lande advarer om nye angreb i Sri Lanka
26. april 2019 kl. 07:12 Opdateret: kl. 07:14
arrow Bestseller-ejer sætter for første gang ord på familiens tab
26. april 2019 kl. 02:11 Opdateret: kl. 02:12