25. september 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Somaliske pirater får rekordløsesum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Somaliske pirater får rekordløsesum
Somaliske pirater dræber hinanden for at få del i den rekordløsesum på omkring ni millioner dollar, som de har fået for at frigive en kapret græsk supertanker.
Opdateret 19. januar 2010 kl. 00:09
Verden - 19. januar 2010 kl. 00:06
Af Ritzau
Efter at have modtaget syv millioner dollar (35 millioner kroner) i kontanter, dumpet på dækket fra et fly, har somaliske pirater løsladt den græske supertanker Maran Centaurus. Tankerens ejere bekræfter frigivelsen.

Piraterne fortæller, at to af deres folk blev dræbt, da de kom i klammeri under fordelingen af byttet. Det har forsinket frigivelsen af tankskibet og dets 28 mand store besætning, der blev kapret i Det Indiske Ocean 29. november.

Indbyggerne i sørøvertilholdsstedet Harardhere på den somaliske kyst siger, at der lå lig i gaderne efter hårde kampe.



"Maran Tankers Management Inc. oplyser, at fartøjet blev frigivet klokken 08.30 af dem, der tilbageholdt hende," skriver befragteren og ejeren af den kæmpemæssige græske supertanker i en meddelelse.

EU's anti-piratmission siger, at krigsskibet Salamis sendte en helikopter for at yde lægehjælp. Missionen tilføjer, at det 332-meter lange fartøj var på vej til Durban i Sydafrika.



Miljøgruppen Ecoterra International, der overvåger ulovlig maritim aktivitet i området, siger, at den sidste pirat forlod den 15-år gamle supertanker tidligt mandag.

Supertankerens ejere vil ikke udtale sig om udbetaling af en løsesum, men Ecoterra siger, at mindst syv millioner dollar er blevet dumpet på dækket fra et mindre fly. Desuden er der blevet overført yderligere to millioner dollar i kontanter.

Angiveligt opbevares løsesummen nu i et stærkt bevogtet hus i Harardhere.

Indbyggere i kystbyen siger, at der har været udvekslet maskingeværild, efter at to klaner er begyndt at slås om kontanterne.
Stemmer du til kommunalvalget i år?