22. november 2017
En ung mand blev tirsdag eftermiddag dræbt af skud i Stockholm. Senere opstod der ballade foran et hospital, hvor politi kom i håndgemæng med personer, som forsøgte at trænge ind i akutmodtagelsen. Foto er fra uroligheder i forbindelse med et skyderi i maj i den svenske hovedstad.
En ung mand blev tirsdag eftermiddag dræbt af skud i Stockholm. Senere opstod der ballade foran et hospital, hvor politi kom i håndgemæng med personer, som forsøgte at trænge ind i akutmodtagelsen. Foto er fra uroligheder i forbindelse med et skyderi i maj i den svenske hovedstad.
Foto: Scanpix/Johan Nilsson
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skuddrab i Stockholm udløser masseslagsmål ved hospital

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skuddrab i Stockholm udløser masseslagsmål ved hospital

Yngre mand blev tirsdag dræbt af skud fra automatvåben i Stockholm. Gerningsmand er fortsat på fri fod.

Verden - 16. august 2017 kl. 03:48
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et skuddrab tirsdag eftermiddag i Stockholm er tilsyneladende årsag til, at det tirsdag aften kom til sammenstød mellem politi og en større gruppe personer, som forsøgte at tiltvinge sig adgang til universitetshospitalet Karolinska i den svenske hovedstad.

Omkring 40 personer var involveret i slagsmål med politifolk ved indgangen til hospitalets akutmodtagelse.

Det oplyser et vidne til Aftonbladet.

Ifølge avisen er der blevet smadret flere ting i et venterum.

Tidligere tirsdag blev to ofre for et skyderi bragt ind på hospitalet.

En mand i 20'erne var blevet dræbt af skud i hovedet og brystet fra et automatvåben. Det andet offer er uden for livsfare ifølge Aftonbladet.

Politiet har ikke anholdt mistænkte.

- Flere personer er indkaldt til forhør, men ingen er frihedsberøvet, oplyser politiets pressetalsperson, Åsa Wallentin.

Gerningsmanden var angiveligt maskeret og bevæbnet med et automatvåben. Han forsvandt fra stedet i "høj fart" i en hvid Toyota, har Aftonbladet fået oplyst.

Ifølge avisen er der fundet patronhylstre fra en AK47 på stedet.

Dagens Nyheter skriver, at en af mændene blev skudt i en garage og den anden på en gade i nærheden. Politiet bekræfter over for avisen, at det i forvejen kender begge mænd.

En person, der havde hørt skudsalver, alarmerede politiet ved 15-tiden. Hændelsen fandt sted i bydelen Östberga i den sydlige del af Stockholm.

En beboer i området, som så fire patruljevogne, fire ambulancer samt en lægehelikopter ankomme til stedet, siger, at han ikke er overrasket.

- På et tidspunkt havde vi mange bilafbrændinger her, og der har været skudepisoder nu og da. Der er roligt, så sker det noget og så er der roligt igen, siger han til Expressen.

Sverige har oplevet en voldsom stigning i skuddrab de seneste år. Fra 17 tilfælde i 2014 til 31 drab i 2015 og tæt på 50 i 2016 ifølge en tidligere opgørelse fra nyhedsbureauet TT.

Sverige er samtidig det land i Norden med flest skuddræbte per 100.000 indbyggere.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk