19. oktober 2018
Senatets efterretningsudvalg erklærer sig enig i efterretningstjenesternes vurderinger i 2017, hvor de erklærede, at Rusland intervenerede i det amerikanske præsidentvalg for at skade demokraten Hillary Clinton. Udtalelsen understreger, at de undersøgelser, som ledes af den tidligere FBI-chef Robert Mueller (billedet), er nødvendige.
Senatets efterretningsudvalg erklærer sig enig i efterretningstjenesternes vurderinger i 2017, hvor de erklærede, at Rusland intervenerede i det amerikanske præsidentvalg for at skade demokraten Hillary Clinton. Udtalelsen understreger, at de undersøgelser, som ledes af den tidligere FBI-chef Robert Mueller (billedet), er nødvendige.
Foto: Scanpix/Saul Loeb
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Senatsudvalg står fast: Rusland greb ind i USA's valgkamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Senatsudvalg står fast: Rusland greb ind i USA's valgkamp

Medlemmer af udvalg i begge Kongressens kamre er enige om, at Rusland skadede Hillary Clintons valgkamp.

Verden - 16. maj 2018 kl. 20:51
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det amerikanske senats efterretningsudvalg erklærer sig enig i efterretningstjenesternes vurderinger i 2017, hvor de erklærede, at Rusland blandede sig i det amerikanske præsidentvalg året forinden. Det skete for at skade demokraten Hillary Clinton og hjælpe Donald Trump.

Formanden for Senatets efterretningsudvalg, republikaneren Richard Burr, siger i en erklæring, at hans stab har brugt 14 måneder på at "gennemgå og vurdere kilderne, den professionelle udførelse og det analytiske arbejde. Og vi ser ingen grund til at bestride de konklusioner, som er blevet draget".

Efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus erklærede sig i sidste måned også enig i det meste af rapporten. Men udvalget kritiserede analyser af blandt andet præsident Vladimir Putins intentioner.

Politikerne i Repræsentanternes Hus sagde, at de var enige i, at Putin havde ønsket at skade Clinton. Men de var ikke enige i, at det betød at den russiske leder nødvendigvis ville hjælpe Trump.

Udvalget har offentliggjort over 1800 sider med udskrift af interviews, som det har foretaget med præsidentens søn og andre, som den 9. juni 2016 deltog i et møde med en russisk advokat.

Ifølge e-mails var Donald Trump Jr. blevet lovet historier, der kunne skade Hillary Clinton.

I en erklæring onsdag siger Trump Jr.:

- Offentligheden kan nu se, at jeg gennem fem timer svarede på alle de spørgsmål, som blev stillet. Og jeg svarede udvalget ærligt og ligefremt.

Mødet, som han deltog i, er ved at blive efterforsket i de undersøgelser, som ledes af Robert Mueller. Mueller er udpeget til at undersøge påstande om Ruslands indblanding i valget i 2016.