23. september 2021
Den 1. august 2007 styrtede denne otttesporede motorvej hen over floden Mississippi sammen i Minneapolis i den amerikanske delstat Minnesota. Det skete midt i myldretiden, og 13 bilister omkom. Den sammenstyrtede bro blev et billede på USA's elendige infrastruktur. Selv om ingeniører i årevis har peget på faren ved den ringe vedligeholdelse og renovering af broer, veje og dæmninger i USA, har der ikke været politisk vilje før nu til at handle.
Den 1. august 2007 styrtede denne otttesporede motorvej hen over floden Mississippi sammen i Minneapolis i den amerikanske delstat Minnesota. Det skete midt i myldretiden, og 13 bilister omkom. Den sammenstyrtede bro blev et billede på USA's elendige infrastruktur. Selv om ingeniører i årevis har peget på faren ved den ringe vedligeholdelse og renovering af broer, veje og dæmninger i USA, har der ikke været politisk vilje før nu til at handle.
Foto: Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Senatorer i USA er tæt på stor lovpakke om broer og veje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Senatorer i USA er tæt på stor lovpakke om broer og veje

Vi en har aftale, siger republikaner om 1200 milliarder dollar-plan. Der stemmes om procedure senere onsdag.

Verden - 28. juli 2021 kl. 21:33
Af Ritzau

Flere republikanske senatorer siger onsdag, at de har fået fjernet næsten alle knaster i en omfattende lovpakke om USA's infrastruktur til i alt 1200 milliarder dollar - cirka 7558 milliarder kroner.

Det rapporterer avisen The New York Times.

Der vil ifølge Senatets demokratiske leder, Chuck Schumer, senere onsdag komme en procedureafstemning, som vil vise, hvor stor opbakning lovpakken kan mønstre i Senatet.

Den republikanske senator Rob Portman, der har ledet forhandlingerne med Demokraterne, siger, at Republikanerne er klar til at gå videre.

- Vi har nu en aftale om de største emner, og vi er klar til at gå videre, siger han.

Lovpakken vil sikre 550 milliarder dollar til at renovere og opføre broer, veje, jernbaner, vandledninger, dæmninger og andre konstruktioner.

USA har i modsætning til Europa og Kina i mange årtier undladt at investere nok i infrastruktur.

Veje er hullede overalt i USA, mange broer er decideret farlige at køre på, mens dæmningsanlæg er forældede.

Det har fået mange eksperter til at pege på, at det er en standard, som man typisk finder i fattigere lande rundt om i verden.

Med i lovpakken er en udbygning af bredbånd i USA. Pakken er dog langt fra, hvad præsident Joe Biden oprindeligt ønskede sig.

En række klimatiltag er pillet ud af hans plan, og det samme er en plan om at udbygge børnepasning i USA som led i en reform om infrastrukturen.

Den republikanske forhandlingsgruppe tæller de mest moderate senatorer i partiet. Der er andre fløje i Det Republikanske Parti, som nægter ethvert samarbejde med Demokraterne og Biden.

Den republikanske senator Lisa Murkowski, som er valgt i Alaska, mener, at det viser, at USA's stærkt splittede Kongres "kan samles om det virkelig hårde og forhandle i god tro for at gøre en aftale færdig".

Joe Biden støtter lovpakken, som den ser ud nu.

I en erklæring fra Det Hvide Hus udtaler Biden, at den store lovpakke om landets infrastruktur viser, "at vores demokrati godt kan fungere, levere og udrette store ting".

I erklæringen lover præsidenten videre, at han ikke vil hæve skatten for personer, der tjener mindre end 400.000 dollar - cirka 2,5 millioner kroner - om året.

Lovpakken kommer ifølge Biden heller ikke til at indeholde en forhøjelse af benzinafgiften eller et gebyr på køretøjer.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Synes du, at kommunen er der for dig?