23. oktober 2021
Den demokratiske senator Edward Markey (billedet) foreslog allerede sidste år i kølvandet på Black Lives Matter-protester at gøre slavernes befrielsesdag i 1865 til en national fridag. Tirsdag blev forslaget godkendt i Senatet. (Arkivfoto)
Den demokratiske senator Edward Markey (billedet) foreslog allerede sidste år i kølvandet på Black Lives Matter-protester at gøre slavernes befrielsesdag i 1865 til en national fridag. Tirsdag blev forslaget godkendt i Senatet. (Arkivfoto)
Foto: Greg Nash/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Senat godkender slavernes befrielsesdag som ny national fridag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Senat godkender slavernes befrielsesdag som ny national fridag

Datoen 19. juni - også kendt som Juneteenth i USA - anses for at være "nationens anden uafhængighedsdag".

Verden - 16. juni 2021 kl. 04:25
Af Ritzau

USA vil gøre den 19. juni til en ny national fridag for at markere befrielsen af millioner af sorte slaver i USA i 1860'erne.

Tirsdag lokal tid har det amerikanske Senat således godkendt et forslag om netop dette, og forslaget sendes nu videre til afstemning i Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus.

Hvis det bliver godkendt her - hvilket det ventes at blive - mangler forslaget blot en underskrift fra præsident Joe Biden for at stå ved magt.

Det er dog uvist, om forslaget kan nå at gå igennem inden på lørdag, hvor datoen falder i år.

Datoen 19. juni, der går under navnet Juneteenth i USA, er en mærkedag for mange amerikanere, og den anses for at være "nationens anden uafhængighedsdag".

Juneteenth er en sammentrækning af ordene juni og den 19. på engelsk - June og Nineteenth. Det refererer til den 19. juni 1865, hvor enden på slaveri i USA endeligt blev annonceret.

Juneteenth er i forvejen en fridag i 47 delstater. Hvis lovforslaget bliver endeligt godkendt, bliver dagen USA's 12. nationale fridag.

Allerede sidste år i kølvandet på store Black Lives Matter-protester forsøgte demokrater at få Kongressen til at anerkende 19. juni som en fridag, men det blev blokeret af republikaneren Ron Johnson.

Tidligere tirsdag meddelte senator Ron Johnson, at han har droppet sine indvendinger, og bare timer efter vedtog Senatet enstemmigt forslaget.

I en erklæring udtaler den demokratiske senator Edward Markey, der var med til at foreslå fridagen sidste år, at markeringen af Juneteenth vil hjælpe med at hele de racemæssige sår i USA.

- At markere den 19. juni vil adressere et længe ignoreret stykke af vores historie, der har anerkendt det forkerte og skabt lidelser gennem generationer af slaver og deres efterkommere, siger Markey.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?