23. oktober 2021
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron (tv), tager imod sin australske gæst, premierminister Scott Morrison, foran Elysee-palæet i Paris den 15. juni. Her forsøgte Macron angiveligt at få Morrison til at droppe eventuelle forbehold for ubådskontrakten.
gallery icon

Se billedserie

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron (tv), tager imod sin australske gæst, premierminister Scott Morrison, foran Elysee-palæet i Paris den 15. juni. Her forsøgte Macron angiveligt at få Morrison til at droppe eventuelle forbehold for ubådskontrakten.
Foto: Pascal Rossignol/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sælgeren Macron fik kold skulder af ScoMo

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Sælgeren Macron fik kold skulder af ScoMo

Da Australien skrottede ubådskontrakten med Frankrig den 15. september, lignede det et lyn fra en klar himmel. Det var det ikke helt. Der har været et tilløb.

Verden - 22. september 2021 kl. 14:00
Af Ritzau

Den franske charme var ikke nok, har det vist sig, men den fik ellers ikke for lidt, da Scott Morrison den 15. juni var på besøg i Paris, den franske hovedstad.

- Dear Scott, som Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, tiltalte den australske premierminister foran verdenspressen.

Under middagen i Elysee-palæet var Macron meget optaget af kontrakten, som de to lande indgik i 2016 om australsk køb af 12 franske ubåde.

Prisen var 40 milliarder dollar.

Men da der blev spist middag i Elysee for tre måneder siden, var prisen steget til 60 milliarder dollar, skriver Reuters.

Det er 378 milliarder kroner.

Frankrig har kaldt den århundredets kontrakt, og Macron ville ikke have, at den faldt på gulvet.

Han "lød under middagen som en let nervøs sælger", skriver det franske nyhedsbureau AFP.

- Vi havde hørt om australske bekymringer, siger en kilde tæt på Macron.

- Derfor var vi klar til at besvare spørgsmål og give forsikringer. Præsidenten inviterede Morrison.

AFP og Reuters har talt med kilder, der er inde i processen op til krisen mellem Frankrig på den ene side og så specielt Australien og USA på den anden.

Det kulminerede, da Australien den 15. september skrottede aftalen med Frankrig for at købe atomubåde af USA i stedet.

Samtidig meddelte USA, Australien og Storbritannien, at de danner forsvarssamarbejdet Aukus. Det skal sikre deres interesser i Det Indiske Ocean over for Kina.

Under middagen i Elysee blev "ScoMo", som Scott Morison ifølge AFP kaldes, presset af Macron, der ville høre hans bekymringer for kontrakten.

Det gik ikke godt, siger en kilde.

Frankrig mener, at Morrison under G7-topmødet i Storbritannien umiddelbart før besøget i Paris havde et separat møde med USA's præsident, Joe Biden, og den britiske premierminister, Boris Johnson.

Her skal de have talt om såvel ubåde som Aukus.

Efter Morrisons besøg hos Macron var der forskellige meldinger om sagen fra australske ministre. Regeringen i Paris fulgte nøje med.

Den 30. august var der et videomøde mellem forsvars- og udenrigsministre fra Frankrig og Australien. Her blev der talt om øget forsvarssamarbejde.

Frankrig følte sig lidt beroliget.

Det varede ikke ved.

Den 10. september sendte Frankrigs ambassade i Australien en besked hjem, om at Australiens forsvarsminister og udenrigsminister skulle til USA til møder med deres kolleger.

Det gjorde ondt i Paris. Frankrig havde ikke samme adgang i Washington D.C.

Den 15. september begyndte australske medier at fortælle om Aukus og skrev, at USA skal levere atomubåde til Australien.

Frankrigs regering var rystet over at erfare så vigtige ting på denne måde.

Morrison forsøgte at ringe til Macron. Men præsidenten ville ikke tage imod opkaldet, før han kendte sagens kerne.

Så Morrison sendte et brev, der ankom et par timer før den officielle meddelelse.

Så trak Frankrig sine ambassadører hjem fra USA og Australien, og her står sagen. Forholdet mellem parterne er koldt.

Australien mener ellers, at Frankrig burde have set, hvor det bar hen.

Der har været bekymringer for den stigende pris i kontrakten og for forsinkelser.

Og om de 12 ubåde ville være forældede ved leveringen i begyndelsen af 2030'erne.

Der har været høringer i det australske parlament om sagen, og her er der udtrykt bekymring.

Morrison har sagt, at kontrakten var skruet sådan sammen, at man på et tidspunkt kunne "kunne gå igennem en port".

- Vi valgte ikke at gå igennem porten.

Franske embedsmænd erkender, at der har været problemer. Men de påpeger, at Australien aldrig nævnte atomubåde, selv om Frankrig foreslog det.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?