21. oktober 2021
Reactions to the first exit polls from Social Democratic Party candidate Olaf Scholz and supporters at the party headquarters
gallery icon

Se billedserie

Foto: Hannibal Hanschke/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: SPD ender som det største parti ved valget i Tyskland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SPD ender som det største parti ved valget i Tyskland

Socialdemokraterne sejrer ved valget til Forbundsdagen, mens CDU/CSU får historisk dårligt resultat.

Opdateret 27. september 2021 kl. 04:56
Verden - 27. september 2021 kl. 04:54
Af Ritzau

Socialdemokratiske SPD vinder søndagens valg til Forbundsdagen med 25,7 procent af stemmerne foran de konservative søsterpartier CDU/CSU, der må nøjes med 24,1 procent.

Det viser de officielle resultater, efter at stemmerne fra alle valgkredse er talt op.

arrow Læs også: Merkel har lykønsket SPD's Olaf Scholz med valgsejr

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa tidligt mandag morgen.

I forhold til det forrige valg i 2017 går SPD frem med omkring fem procentpoint, mens CDU/CSU får sit dårligste valgresultat siden Anden Verdenskrig.

Allerede da de tyske tv-stationer offentliggjorde deres første prognoser søndag aften, stod det klart, at der var et tæt løb mellem SPD og CDU/CSU om vælgernes gunst - men hele tiden med et lille forspring til SPD.

På den baggrund konkluderede SPD's kanslerkandidat, Olaf Scholz, at vælgerne ønsker ham som kansler.

Men Armin Laschet, kanslerkandidat for CDU/CSU, har også ambitioner om at kunne danne en ny regering, sagde han søndag.

Både Scholz og Laschet er enige om, at den hidtidige koalition mellem CDU/CSU og SPD ikke skal forsætte.

Derfor er der udsigt til en koalitionsregering bestående af et de to store partier med opbakning fra andre partier som det liberale parti FDP og De Grønne.

- Som det ser ud, bliver det for første gang en forbundsregering med tre koalitionspartier, sagde Laschet i en tale på valgaftenen.

- Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at danne en regering ledet af os, CDU/CSU.

Begge kanslerkandidater siger til ARD, at de hver især har som mål at have en regering på plads inden jul.

- Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at vi er færdige inden jul, siger Scholz til tv-stationen.

De Grønne har med 14,8 procent af stemmerne fået sit bedste valgresultat nogensinde og den største procentvise fremgang af alle partier i forhold til 2017, da miljøpartiet fik 8,9 procent.

arrow Kun få tyskere ønsker Armin Laschet som næste kansler
28. september 2021 kl. 11:15 Opdateret: kl. 11:16
arrow Merkel kan sidde ved bordenden måneder endnu
27. september 2021 kl. 16:00 Opdateret: kl. 16:00
arrow Taberen Laschet vil erobre kanslerposten
27. september 2021 kl. 16:00 Opdateret: kl. 16:00
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?