20. oktober 2018
En dieselelektrisk russisk ubåd deltog tidligere i kampen mod Islamisk Stat i Syrien. Russiske flådefartøjer skal fremover patruljere ud for Syriens kyst for at støtte Assad-regimet og holde terrorister væk, siger den russiske præsident, Vladimir Putin.
En dieselelektrisk russisk ubåd deltog tidligere i kampen mod Islamisk Stat i Syrien. Russiske flådefartøjer skal fremover patruljere ud for Syriens kyst for at støtte Assad-regimet og holde terrorister væk, siger den russiske præsident, Vladimir Putin.
Foto: Reuters/Pavel Rebrov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Russiske flådefartøjer skal patruljere ud for Syrien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Russiske flådefartøjer skal patruljere ud for Syrien

Præsident Putin: Russiske krigsskibe med krydsermissiler skal patruljere i Middelhavet ud for Syrien.

Verden - 16. maj 2018 kl. 19:32
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Russiske flådefartøjer skal fremover patruljere ud for Syriens kyst for at støtte Assad-regimet og holde terrorister væk. Det meddeler den russiske præsident, Vladimir Putin.

Putin siger ifølge det russiske nyhedsbureau Tass, at der er planlagt 102 patruljesejladser i år.

arrow Læs også: Erdogan: FN er brudt sammen efter vold i Gaza

- Vores skibe, som er udstyret med krydsermissiler, vil i år begynde at patruljere i Middelhavet, som følge af terrortruslen i Syrien, siger Putin, som onsdag mødtes med militære ledere i Sotji.

Rusland har en flådebase i Tartus på Syriens kyst. Russerne har også etableret en flybase ved Khmeimim.

Med udmeldingen fra den russiske leder øger Rusland sin militære tilstedeværelse i Mellemøsten yderligere, efter at landet intervenerede i Syrien i 2015. Det ændrede den syriske borgerkrigs gang til fordel for præsident Bashar al-Assads regime.

Rusland har tidligere affyret Kalibr krydsermissiler fra fregatter og ubåde i Middelhavet rettet mod militante oprørsgrupper for at støtte den syriske hær.

Putin siger, at kun krigsskibe med Kalibr missiler vil være permanent stationeret i området - ikke ubåde.

Den russiske leder gav meddelelsen om flådeskibene ved et møde med militære ledere i sortehavsbyen Sotji.

I sidste måned antydede Rusland, at man vil forsyne Assads regime med avancerede S-300 jord-til-luft missiler til trods for stærke israelske protester.

Men Rusland synes siden at have foretaget en kovending i dette spørgsmål, efter at den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, har været i Rusland. Russerne siger nu, at missilerne ikke synes nødvendige.

arrow Vagthund: Der blev brugt kemiske våben i syriske Idlib
16. maj 2018 kl. 10:55 Opdateret: kl. 10:56
arrow Katastrofechef: Børn rammes hårdest i Gazas kampe
15. maj 2018 kl. 23:10 Opdateret: kl. 23:12
arrow Læger i Gaza: Mange er alvorligt såret
15. maj 2018 kl. 20:59 Opdateret: kl. 21:00