26. juni 2019
Uropoliti forsøger at opløse demonstrationer mod Venezuelas siddende præsident Nicolas Maduro.
Uropoliti forsøger at opløse demonstrationer mod Venezuelas siddende præsident Nicolas Maduro.
Foto: Yuri Cortez/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rusland advarer om blodbad i Venezuela

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rusland advarer om blodbad i Venezuela

Rusland, Kina, Tyrkiet og Syrien fordømmer USA for støtte til kupforsøg i Venezuela.

Verden - 24. januar 2019 kl. 12:56
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

USA, EU og Canada på den ene side. Rusland, Tyrkiet og Kina på den anden. Et kupforsøg i Venezuela splitter verdens stormagter i to velkendte lejre.

I kraftige vendinger har Ruslands udenrigsministerium og præsidentkontor kritiseret kupforsøget i det sydamerikanske land. Onsdag aften udråbte oppositionens leder i landet sig selv til præsident.

arrow Læs også: Selvudnævnt præsident lufter mulighed for amnesti til Maduro

Ifølge den russiske regering er kupforsøget orkestreret af USA, der hurtigt valgte at erklære sin støtte til oppositionen.

- Kun indbyggerne i Venezuela har retten til at bestemme deres fremtid. Destruktiv indblanding udefra - særligt i den nuværende højspændte situation - er uacceptabel, skriver det russiske udenrigsministerium i en udtalelse.

Derudover advarer Rusland om, at amerikansk indblanding vil medføre et "blodbad" og "lovløshed" i landet.

I en særlig udtalelse fra præsident Putins talsmand, Dmitrij Peskov, kalder han kupforsøget et "brud på folkeretten".

Også regeringerne i Kina, Syrien, Cuba, og Tyrkiet har udtrykt støtte til den siddende regering i Venezuela under Nicolas Maduros ledelse.

Modsat har oppositionens leder, Juan Guaidó, fået støtte fra store dele af den vestlige verden. Onsdag var USA, Canada og lang række sydamerikanske lande ude at støtte Guaidó og hans planer om at afholde valg.

Torsdag har også EU's præsident, Donald Tusk, samt ledere i Frankrig, Storbritannien og de tre lande i Skandinavien, inklusive Danmark, erklæret sin støtte til Guaidó og hans planer.

Både Theresa May, Storbritanniens premierminister, og Emmanuel Macron, Frankrigs præsident, har torsdag kaldt Maduros seneste genvalg for "illegitimt".

arrow Maduro vil lukke Venezuelas ambassade i USA
24. januar 2019 kl. 23:59 Opdateret: kl. 00:00
arrow Putin giver Venezuelas Maduro sin støtte
24. januar 2019 kl. 18:53 Opdateret: kl. 18:54
arrow Lektor: Maduro kan snart være fortid som præsident i Venezuela
24. januar 2019 kl. 09:02 Opdateret: kl. 09:04