16. januar 2021
Retsbygning omringet af ophidsede nordmænd
Anders Behring Breivik blev mandag eftermiddag mødt af rasende tilråb, da han ankom til retsbygningen i Oslo.
Da den terrortiltalte Anders Behring Breivik med en god halv times forsinkelse mandag ankom til retsbygningen i Oslo, blev han mødt med rasende tilråb fra den store menneskemængde, der på det nærmeste har belejret Oslo Byret.
Bilen med Anders Behring Breivik afleverede ham via en indkørsel i kælderen, og da bilen passerede mængden bag retsbygning, sparkede og slog to mænd til bilen og skreg "landsforræder" og "morder".
Stemningen blandt de mange nordmænd er ophidset og anspændt, og mange er tydeligvis kommet for af få afløb for deres frustration over Anders Behring Breivik ugerning.
Frustrationerne gik også ud over Anders Behring Breivik advokat, Geir Lippestad. Nogle kastede affald efter ham, før han måtte kæmpe sig vej gennem pressefolk op til retsmødet på ottende etage.
Før Breivik blev ført ind i retssalen, havde domstolen besluttet, at dørene blev lukket ved grundlovsforhøret, som blev meget kortvarigt.
Først senere mandag vil dommeren oplyse afgørelsen af grundlovsforhøret.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?